Gør din Windows til en Mac

Gør din Windows til en Mac

Indrømmet: jeg kan dælaneme godt tænke mig en Mac. En Macbook eller en af de hersens labdre Mac stationære computere, hvor al indmad er gemt i skærmen (undskyld til Macfolk for denne noget forsimplede beskrivelse). Der er bare noget lækkert over Mac-maskinerne, og det skyldes blandt andet det labre styresystem MacOS. Det ser smooth og elegant ud, og man bliver noget imponeret over de brugervenlige muligheder, som MacOS byder på. Nuvel, jeg er også godt tilfreds med min Windows 7 pc. Men nu ved jeg hvordan jeg får begge ting – sådan da.

Løsningen hedder noget så sindrigt som Snow Transformation Pack 1.5. Med den installeret og aktiveret vil brugerfladen på din Windows 7 eller Vista ændres som ved et trylleslag. Det sker med MacOS velkomst, et Mac’sk udseende med ikoner som man kender det fra Mac, baggrundstapet og hele molevitten. Du får sågar Maclyde på pc’en, og så får du den overlækre dock, som ligger nederst i skærmen. Ved at pege musen henover ikonerne i docken, vil du opleve at ikonerne forstørres og gør sig klar til at gå i aktion. Ren nams. Du får her to links: et link til den officielle hjemmeside samt et link til zipfilen. Dette gøres, da det kan være en anelse svært at finde den rette zipfil på hjemmesiden. Bemærk at filen fylder 30 MB.

www.winxsoft.com/stp/

www.winxsoft.com/nohotlinkv1/STP15.zip

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.