Googles selvkørende bil

Googles selvkørende bil

– Jeg var lidt træt i morges, så jeg lod bilen køre mig på arbejde.

Lyder det syret, tosset eller bare lidt for fremtidsagtigt? Så glem tankerne og gør dig klar til, at bilerne i fremtiden måske selv fragter dig af sted fra A til B uden at du skal røre rat, speeder, kobling eller gearstang. Bilen klarer det hele selv. Googles selvkørende bil er nemlig på asfalten, og hvis du stadig tror jeg har en skrue løs, så tjek projektet ud på linket nederst i denne artikel.

Og hvad er det så at Google egentlig har gang i? Via tidens teknologi går deres self-drving car project ud på at udnytte en række muligheder, der gør at kørsel bliver en mere sikker og fornøjelig oplevelse. Godt og vel 12 biler er søsat på amerikanske veje, og de har kørt over 400.000 kilometer uden en person til at køre bilen. Og hvor mange skader er der kommet ud af det? Ikke en eneste, ifølge Google. Alt foregår via computerkontrol i samarbejde med Googles eminente kortsystem, Google Maps. Og naturligvis er bilerne bemandede med mennesker, der kan skride ind, hvis en situation kræver menneskelig indgriben, men på sigt er det Googles plan, at mennesket kan tage en morfar, arbejde eller spille luftguitar mens bilen futter derudad. Hvilken testbil er der tale om? Jo, såmænd en Lexus RX450h.

http://googleblog.blogspot.dk/2010/10/what-were-driving-at.html

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *