Google Trådløs

Google Trådløs

For nyligt var jeg i biffen med sønnike for at se filmen Kingsman: The Secret Service. Nu skal jeg ikke røbe filmens handling her på Nettips, men et tema var den problematik som opstår, når et firma gerne tager herredømmet på et vigtigt område.

Måske er filmens tema ved at blive til virkelighed. I al fald er Google snart ude med en gratis trådløs forbindelse til folk, som ejer deres Nexus 6 smartphone. Og det gælder – indtil videre – udelukkende amerikanske borgere. Google kalder tiltaget for MVNO, sm står for Mobile Virtual Network Operator.

Andre kalder det for Google Wireless, hvilket jeg så har oversat til dansk i overskriften. Jeg tænkte i samme åndedrag på Georg Gearløs, men det er en anden sag …

Betal for den data du bruger

Fidusen ved Google Wireless er at folks gadgets automatisk skal hoppe på et teleselskabs 4G samt Wifi, hvis Wifi er til stede. Wifi er også det, som mange danske hjem har: trådløst internet i huset/lejligheden, hvor en trådløs router sørger for, at vi ikke er afhængige af internetkabler, der ligger og flyder.

Google Wireless lægger op til, at kunderne kun skal betale for den mængde data de benytter, og ikke betale et fast abonnement. Det lyder som en rigtig god løsning i mine ører, og den kan danske kabel-tv udbydere lære meget af – men det er også en anden diskussion.

Hvad kan vi lærer af denne historie? Jo, et firma, som Google, der startede som en søgemaskine, har udviklet sig til at blive lidt af en gigant og altså nu også på teleområdet. Selv om Google faktisk ”kun” lejer sig ind på et teleselskabs net, er der spændende aspekter i indsatsen.

Jeg synes det er prisværdigt. Om vi kan nøjes med at betale for det vi bruger. Det være sig tv-programmer, taletid og data på vores smartphone. Hvorfor for eksempel betale et fast beløb hos Shell på 1.000 kroner om måneden til benzin/diesel, hvis du kun tanker for 300 kroner om måneden?

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *