Google Street View kamel

Google Street View kamel

Har du hørt om Googles bil, der drøner rundt i store dele af verden og fotograferer løs? Dermed kan man i mange tilfælde se hvordan veje, gader og stræder er skruet sammen, og du kan næsten opleve hvordan det er holde i din egen indkørsel – altså bare på nettet via Google Street View. Nu skifter Google bilen ud med et dyr, nemlig en kamel.

Kamelen hedder Raffia, og den er særdeles aktiv, når det handler om optagelser i den arabiske ørken – altså et sted, hvor Googles ellers velfungerende bil hurtigt kommer til kort. Raffia er ti år gammel, har fire ben og to gode øjne. Denne dejlige kamel er nu ansat hos Google, hvor dens fornemste job er at transportere et kamera rundt i ørkenen, så vi mennesker ved selvsyn kan konstatere, at der er sand – meget sand – i ørkenen.

Street View i ørkenen

Google har hyret kamelen, for at få de mest autentiske billeder, siger en repræsentant fra søgegiganten. Desuden forurener kamelen ikke lige så meget som en Opel Corsa, og den kender terrænet bedre end Kevin Magnussen. Raffia er nu udstyret med et 360 graders kamera, så den kan hjælpe menneskeheden med at vise, hvordan det er at spadsere rundt i ørkenen på ryggen af en kamel.

Raffia skal gå en strækning på omkring 100 km, startende ved Abu Dhabi. Google har tidligere været ret kreative, når det handler om få få fotograferet specielle steder til deres Street View. Således har man fotograferet så specielle steder som Alperne, Grand Canyon, Mount Everest, pyramiderne i Egypten samt undervandsoptagelser ved Galapagos øerne.

Nettips har tidligere talt med manden bag rattet i en Street View bil

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *