Google Plus fik fingeren

Google Plus fik fingeren

Så er der muligvis røre i den store Google andedam, efter at verdensfirmaet har fjernet et foto fra en brugers Google Plus konto. Der var tale om et profilfoto, og hvis læserne her på Nettips tror at det skyldes, at manden havde brugt et pornografisk eller racistisk foto som profilbillede, så tager de fejl. Næ, manden havde tilladt sig at bruge et profilbillede, hvor han rent ud sagt giver fingeren til beskuerne. Du ved, den hersens langfinger, som – når den vises helt uafhængigt af de andre fire fingre på hånden – kan sende forskellige signaler. Her til lands fortæller langemand ofte, at folk kan rende og hoppe – for at sige det på en pæn måde. Og det gjorde han så, ham MG Siegler. Han arbejder til dagligt med it på sitet CrunchFund.


Han blev noget overrasket da han en dag opdagede at profilbilledet var blevet fjernet. Uden hans vidende. Han tænkte at det måtte være en periodisk fejl, så han uploadede billedet på ny. Det samme skete: billedet blev fjernet. Mystisk, tænkte Siegler. Derfor kontaktede han Google, og de svarede relativt hurtigt:


Your Profile Picture cannot include mature or offensive content


Altså: billedet må ikke indeholde “voksent eller provokerende materiale”. Siegler harcelerer med rette over, at Google bare gør det uden at varsko ejeren af billedet. Hvad nu hvis han kun havde denne en kopi af billedet på Google Plus? Og hvis billedet virkelig provokerer hans venner i Google Plus, kan de jo blot forlade hans cirkler. Nu har Siegler ændret hans billede på Google Plus, og dette billede kan du se på hans blog: http://parislemon.com/post/14907295522/dear-google

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *