Google OS dag

Google OS dag

Det svirrer med rygter om Google på nettet, og ligesom alle de andre gange der er kommet nye programmer fra Google, så ser det ud til at en del journalister forudser Microsofts undergang samt en total ændring af hvilket styresystem brugerne vil anvende i fremtiden.

Google har indkaldt til pressemøde senere i dag og mon ikke vi her kommer til at se betaudgaven af den nye Google OS, som Google blandt andet skulle have haft et samarbejde om med Acer, Adobe, ASUS, Freescale, Hewlett-Packard, Lenovo, Qualcomm, Texas Instruments, og Toshiba .

Det er svært at spå, men mon ikke at de i deres Linux baserede styresystem har brugt Chrome som browser og så har inkluderet så mange af deres webbaserede applikationer som muligt, Det kunne være Google Docs., Gmail, Maps, Picasa samt en del andre.

Bortset fra at man ikke bør glemme at Google er et firma, der lever af reklamer, så bliver det spændende at se hvilken nyskabende system de kommer med i forhold til allerede kendte Linux distributioner der er på markedet.

De fleste forventer at systemet i første omgang er rettet mod netbooks, hvor Microsoft efter en svag start igen har fået solid fodfæste. Google har dog en fordel frem for mange andre Linux distributioner, de har store samarbejdspartnere, penge nok til at markedsføre deres produkt og så sidst men ikke mindst så er styresystemet gratis, ligesom de fleste andre Linux distributioner.

Selv om vi brugere selvfølgelig mener at vi er de vigtigste, så er det også afgørende hvordan et styresystem bliver modtaget i forretningsverdenen, og her er Windows Vista er nok det mest skræmmende eksempel på hvordan det går, hvis systemet ikke slår igennem i  forretningsverdenen.

http://www.pcadvisor.co.uk/news/index.cfm?newsid=3206645

http://business.timesonline.co.uk/tol/business/industry_sectors/technology/article6921851.ece

http://www.thestandard.com/news/2009/11/18/five-expectations-googles-chrome-os-event

 

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *