Google Earth – 1 milliard gange

Google Earth – 1 milliard gange

Google er et genialt firma – synes jeg. De byder på mange spændende ting, blandt andet verdens bedste søgemaskine. Men de byder også på meget andet godt. Picasa for eksempel. Picasa er et glimrende billedprogram til basale funktioner. Og så er der jo Google Earth, hvor du kan rejse jorden rundt på under 24 minutter, hvis du er flittig nok med musen. Og nu melder Google, at Google Earth er downloadet over en milliard gange. 1 milliard gange! I en blog skriver Google blandt andet, at for en milliard timer siden levede mennesket i stenalderen. Hvis du rejser fra jorden til månen tre gange, så rejser du cirka en milliard meter.

De imponerende 1 milliard downloads er sket siden lanceringen i 2005, og det er Google godt tilfredse med. De købte softwaren i 2004 af firmaet Keyhole, og siden er Google gået helt amok på kortsiden. Deres Google Maps er enestående, og med starten af Street View, hvor gader bliver fotograferet og lagt online, synes det næsten svært at stoppe den store kortlægning. På hjemmesiden OneWorldManyStories.com kan du læse forskellige historier om folk, der anvender Google Earth på forskellig vis. Eksempelvis professor David Kennedy fra Australien, der har opdaget spændende gravsteder I Afrika – uden at have forladt huset I Australien.

Google Earth er gratis og kan downloades fra www.google.com/earth. Du kan nu opleve mange steder i 3D.

www.OneWorldManyStories.com – du får mest ud af sitet hvis du downloader et Google Earth plugin

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *