Google Docs – en luftig kontorpakke

Google Docs – en luftig kontorpakke

Langt de fleste af os skal fra tid til anden, producere en eller anden form for tekst, regneark eller præsentation og til det griber du måske til Office 2007 eller OpenOffice.
Begge kontorpakker har noget der minder om magiske evner, når det kommer til udformning af dokumenter der kan flettes sammen med både det ene og det andet.
Men hånden på hjertet, behøver vi virkelig alle de funktioner, når brevet til onkel Oda skal skrives eller konfirmationssangen til lille Brian skal sættes på vers?
Min påstand er nej, og så er det måske fjollet at installere en kæmpe softwarepakke, der er fyldt med funktioner du alligevel aldrig får brug for.

Her kommer Google ind i billedet, for de så hellere end gerne at du droppede din kontorpakke og rykkede alle dine skriblerier op i den Google kontrollerede sky. Med mulighed for at lave regneark, præsentation og almindelige dokumenter, skulle du være dækket ind på den front og med muligheden for at samarbejde om samme dokument “real time”, er også en kærkommen funktion, for de folk der skal lave fælles afleveringer eller på anden måde samarbejde om dokumenter.
Dertil kommer at Google Docs er ganske godt integreret med Gmail og modtager du et dokument, kan du hurtigt åbne det i Docs, gennemlæse det eller rette det til og hurtigt sende det tilbage til modtageren.

På trods af rigtig mange gode intentioner kan Docs dog ikke erstatte Office, hverken den lukkede eller den åbne, dertil er der stadig for mange mangler. Blandt andet er stavekontrollen helt hen i vejret og flere gange tager den fejl af ord og deler ordene op i to, hvilket selvfølgelig medfører en vis irritation.
Brevfletning og andre mere avancerede funktioner er heller ikke understøttet, så hvis dine krav overstiger den simple produktion af dokumenter, kan du endnu ikke bruge Docs til så meget.

Dybest set har jeg det lidt dobbelt med Docs, for der er ingen tvivl om at der er rigtig mange gode muligheder og funktioner til rådighed, men samtidig er der også så mange mangler, at kontorpakken hurtigt kan arbejde imod og ikke med dig.
Der er meget der taler for Google Docs og desværre også en del, der taler imod. Men prøv den og se om dine behov kan opfyldes, hvis de kan har du sparet både tid og penge og i mit virke som skolelærer, er jeg egentlig godt tilfreds med funktionaliteten

www.docs.google.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *