Gode tilbud på nettet

Gode tilbud på nettet

Hvis du er ude efter gode tilbud her, der og allevegne, så er internettet et helt vidunderligt sted at kigge hen. Det vrimler efterhånden med sites, der tilbyder sweetdeals, hotdeals og hvad den slags nu hedder. Groupon er et af disse sites (eller communities om man vil), der er ivrige med at sende gode tilbud ud hver morgen. Omkring klokken 06 dagligt tikker en mail ind i min Indbakke, hvor der er lidt forskelligt at vælge imellem. Groupon er naturligvis en amerikansk ide med hovedsæde i gangsterbyen Chicago. Groupon har eksisteret siden 2008, og ideen er aktiv i 48 lande, herunder Danmark. Da 2011 nærmede sig sin afslutning, havde firmaet varetaget mere end 170 millioner deals til mere end 36 millioner aktive kunder. 100.000 unikke virksomheder i hele verden bruger Groupon som samarbejdspartner.

Nu nærmer tallet sig 40 millioner aktive brugere, og jeg er en af dem. Jeg kan hermed få fingrene i gode tilbud, for eksempel rejser, spiseoplevelser, massage, smykker, online kurser, gadgets og meget, meget andet. Og det sker faktisk ikke kun ved computeren. Smartphones og tablets er yndede brugsmidler, når der skal bestilles skrammel. Om jeg selv køber disse Groupon-tilbud? Indtil nu har jeg kun ladet mig lokke én gang, nemlig af et online kursus i Photoshop, som jeg fik til en favorabel pris. Og det køb har jeg ikke fortrudt!

Læs også tråden (oprettet af Bindegal) i vores forum med gode forslag til tilbud på internettet

www.groupon.dk

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *