Gode gratis spil

Gode gratis spil

Torchlight wallpaperJulen er snart over os, og af ren og skær godhed har jeg påtaget mig det tunge hverv det er at rende rundt i en rød dragt og kaste gaver i nakken på alle de stakler der forsøger at flygte fra gaveregnen. Men kun denne ene gang, det lover jeg.
Vi skal se nærmere på seks glimrende spil, der nok skal kunne fordrive tiden på de kolde og mørke vinteraftener. Fælles for spillene er at de kan hentes kvit og frit og den eneste udgift, er tiden, du skal bruge på at hente dem. Så burde der være lidt ekstra penge til julegaver, alternativt kan du jo brænde spillene på en cd og give dem i gave. Det kan være vores lille hemmelighed.

Battlefield Heroes
Du kender sikkert den hæderkronede Battlefield serie, men hvor du i tidligere afsnit skulle deltage i en række mere eller mindre realistiske krige, adskiller Battlefield Heroes sig både ved det grafiske indtryk og ved den temmelig syrede humor.
Det er et skydespil af den traditionelle slags, dog med visse temmelig interessante tilføjelser. For det første skal du lave en karakter, der kan have forskellige egenskaber og efterhånden som du får taget livet af nogle modspillere, får han flere og bedre evner.Det kan eksempelvis være flammende projektiler der antænder sine stakkels modstandere.
Jo bedre du bliver, jo bedre bliver dine modstandere også, for spillet forsøger nemlig at finde et optimalt match mellem dine evner og modstanderens,hvilket sikrer at du altid er optimalt udfordret.
Desuden kan du udstyre din karakter med forskellige våben som kan erhverves for point og rigtige penge. Spillet er gratis,men hvis du skulle få lyst kan du bruge rigtige penge til at købe kostumer og udstyr. Det er dog ikke påkrævet og du kan nyde spillet, uden at bruge sparepengene.
Battlefield heroes

Atlantica Online

Hvis du er træt af det gamle World of Warcraft eller bare gerne vil prøve noget nyt, bør du bestemt kikke nærmere på Atlantica Online. Spillet er et MMORG som World of Warcraft, men her hører ligheden også op. For med et komplet anderledes kampsystem, fokus på det sociale og en hel række af innovative funktioner, er Atlantica helt sin egen. Spillet foregår i vores verden og du vil derfor besøge kendte steder, som Delphi, Rom og sågar København.
Du kan have op til syv lejesoldater på dit hold og alle kampe er turbaserede. Du skal altså vælge angreb, magiske formularer osv for dine lejesoldater og da monstrene du kæmper imod er alt andet end dumme, skal du hurtigt udtænke en taktik, der kan få bugt med de forskellige kombination af monstrer du møder. Da mange af dine evner kun kan forbedres ved at finde en læremester, er du nødt til at komme i kontakt med de mange spillere der render rundt omkring dig. Det sætter det sociale i centrum og er bestemt en hyggelig afveksling fra mange spil i genren. Så uanset om du vil slagte monstre, være social eller satse dit dyrebare guld på de blodige kampe i Roms arena, er der altid noget at lave i Atlantica.
Atlantica

Dragonica Online
Hvis du kan lide et hurtigt actionspil med fokus på det enkle, bør du ikke snyde dig for dette spil. Du kan vælge mellem fire forskellige karakterer, der alle har forskellige egenskaber. Krigeren kan eksempelvis hakke sig igennem en hel hær af fjender, mens bueskytten kan slynge dem op i luften for derefter at leverer en nådesløs salve af pile. Grafikken er utrolig nuttet og selv om fjenderne flyver rundt til højrer og venstre eller klasker op på skærmen, bliver spillet aldrig decideret voldeligt eller blodigt og du kan sagtens lade ungerne være med når du spiller. Efterhånden som du hakker dig igennem de mange baner, stiger din karakter i level og du får adgang til mere og bedre udstyr, samt nye evner. Eksempelvis en kæmpe hammer der nok skal forvandle dine fjender til bankekød. Tonen er humoristisk og spillet tager bestemt ikke sig selv for seriøst.
Dragonica

Wolfteam
Lyder elitesoldater og varulve som en mærkelig blanding? Så er det nok fordi du ikke har spillet woflteam. I alt sin enkelhed er Wolfteam et skydespil hvor du med et tryk på en knap, kan forvandle dig til en blodtørstig varulv og hurtigt flænse dig igennem de stakkels mennesker der står i vejen for dig. Funktionen skal dog bruges med omhu, for som varulv skal du helt tæt på dine fjender før du kan gøre skade, mens de i ro og mag kan skyde dig langt ind i næste uge. Du har desuden adgang til ikke mindre end 35 primære våben, samt et mindre antal sekundære, hvilket skulle give dig nok ildkraft til at invadere et mindre afrikansk land.
Der er fokus på tempo og action, så spillet kræver at du konstant er på dupperne, hvis du ikke vil ende som varulve føde eller en blodig plet på gulvet.
Wolfteam

Project Torque

Her er der en rigtig perle for alle os med benzin i blodet. Kort sagt byder Project Torque på en af de bedste racing oplevelser på nettet. Du kan vælge imellem en lang række biler, der alle føles forholdsvis realistiske, så du skal nok forvente at tabe nogle omgange før du rigtig får føling med spillet. Når dine evner er kommet “op i gear”, bliver du da også belønnet med den fantastiske følelse det er at blæse forbi din modstander og med et lille puf, sende ham bragende ind i autoværnet. Du kan køre mod op til 20 spillere og tempoet er vanvittigt højt, så et lille glimt med øjet kan hurtigt koste dig førstepladsen. Alt i alt er spillet ganske underholdende og hvis du er til hurtige biler og ydmygede modstandere, bør du bestemt se nærmere på Project Torque
Project-torque

Torchlight
Som det eneste spil på listen, kostet Torchlight penge, men da spillet er så underholdende og vellavet som tilfældet er, fortjener det at blive nævnt. Desuden skal du kun slippe en hund, hvilket må siges at være utrolig billigt for et spil af denne kaliber.
Hvis du har spillet de kendte Diablo spil er formlen velkendt: du banker dig igennem horder af monstrer, mens du bevæger dig længere og længere ned i de ukendte miner, krypter og glemte haller. Undervejs finder du mere og bedre udstyr, der gør dig til en endnu mere effektiv monsterdræber og netop jagten på bedre udstyr er med i høj grad med til at forlænge spillets levetid.
Når det sidste monster er nedlagt og spillet gennemført er der stadig masser af underholdning tilbage, for du kan vælge at pensionere din helt, så denne bliver forfader til den næste helt du laver. Dette giver den nye helt forskellige bonusser og du kan til sidst ende med et noget af en superhelt. Du kan tilmed vælge et stykke udstyr der kan gå i arv fra den ene helt til den anden og hver gang blive mere potent.
Udviklerne har bestemt ikke ligget på den lade side og ikke nok med at de har lavet et glimrende spil, de har også inkluderet en editor, så du kan lave dine egne baner, missioner og sågar hele udvidelser til Torchlight. Med ca 30 timers ren spilunderholdning (hvis du bare render spillet igennem), en velfungerende editor og god grund til at spille spillet igennem flere gange, er der mange mange timers underholdning i vente.
Torchlight

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *