
Genbrugsbutikker! Jo, du ved de hersens butikker, hvor folk afleverer deres habengut, så andre kan få glæde af effekterne til special price. Disse genbrugsbutikker err blevet voldsomt populære inden de seneste 10 – 15 år, og det lader ikke til at populariteten er dalende. Tværtimod. Det er blevet helt legalt at købe tøj og møbler i genbrugsbutikker, og hvor man måske så skævt til folk, der købte tøj i genbrugsbutikker for år tilbage, er det helt anerkendt at købe sit tøj i de genbrugsbutikker, som ligger rundt omkring i det danske land. Mange turister strømmer til destinationens genbrugsbutikker for at se, om der skulle gemme sig små fund i form af tøj, møbler, malerier og hvad disse genbrugsbutikker ellers har at byde på. Og nu kommer en app, der hjælper os til at finde genbrugsbutikkerne i Danmark.
App’en hedder Genbrugsbutik.nu, og den er i stand til at hjælpe dig tættere på de 650 genbrugsbutikker, der findes i Danmark. Dette indbefatter butikker som Blå Kors, Kirkens Korshær og størstedelen af Røde Kors genbrugsbutikker samt privatejede genbrugsbutikker, der også skyder frem som paddehatte i danmark. App’en er udviklet til alle moderne smartphones. Med sådan en app i hånden ved du nu, hvor genbrugsbutikkerne ligger i de byer, som du besøger, og du kan se butikkernes åbningstider. App’en fortæller også om du kan bruge Dankort i disse genbrugsbutikker, og en praktisk rutehjælper fortæller dig, hvordan du finder genbrugsbutikken. Man har oven i købet oversat app’en til tysk og engelsk – til glæde for engelske og tyske turister.