Gemme filer voila

Gemme filer voila

Er der en ting på computeren, der er værd at bruge lidt krudt på, må det være at få gemt sine ting de rette steder. Vi kender jo udmærket godt, når ungerne ikke lægger husnøglen ind det rigtige sted, eller når hunden har bortført ens sutsko. Det er møgirriterende, og man skal bruge tid på at lede efter objekterne. Det samme er gældende for de dokumenter, digitale billeder, MP3-filer og hvad man ellers har lagret på harddisken. Hvis strukturen mangler, bliver det sværere at finde det frem, når det skal bruges. Her er lidt tips og tricks til at gemme filer.

Hvis det handler om tekstdokumenter, regneark, Powerpoints eller andre filer produceret i et kontorprogram, er det oplagt at bruge stedet Dokumenter, som oprettes automatisk i Windows. Ved at oprette mapper i Dokumenter har du nem adgang til dine filer, og det er også et sted, som mange backupprogrammer pr. automatik tager en sikkerhedskopi af. Opret derfor mapper med passende navne, og husk at man sagtens kan oprette mapper indeni mapper! Begræns dig dog, da alt for mange undermapper kan virke forvirrende, hvis man ikke har 100% styr på sagerne…

Gem eventuelt på Dropbox
Når du gemmer, er det vigtigt at du navngiver dine filer med passende og rammende navne. Om du bruger korte eller lange filnavne er i princippet ligegyldigt, men forsøg at give filerne navne, så de bliver lettere at finde, hvis du må ty til filsøgning i Windows. Hvis du gemmer filer, som du sandsynligvis ikke skal bruge med det første, kan disse med fordel gemmes på en ekstern harddisk eller på en USB nøgle. Eller på Dropbox!

Hvis du ofte bruger de samme mapper med filer i dit daglige virke ved computeren, er det en fordel at oprette genveje, som kan placeres på Skrivebordet eller i Hurtig start. Derved får du nemmere adgang til mapperne, og du behøver ikke at klikke dig dybt ind i mappestrukturen.
Husk også at mange programmer gemmer en oversigt over de senest anvendte filer. Det er også en nem metode til at arbejde videre med de senest åbnede filer.

Har du andre gode tips og tricks til at gemme filer?

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *