Gem en hjemmeside

Gem en hjemmeside

I tidens løb har jeg efterhånden hjulpet mange kursister med At oprette deres egen hjemmeside. Dette er sket i programmer som Frontpage og Dreamweaver, og når kurset sluttede, fik kursisterne hjemmesiden med hjem på en cd-rom eller på en USB nøgle. Som tiden er gået er mange kursister begyndt at tage CMS løsninger til sig, og dette har vakt stor glæde hos dem. CMS er en relativ nem måde at oprette og vedligeholde en hjemmeside på, idet mange CMS løsninger efterhånden er pænt brugervenlige og fyldt med en masse ekstra faciliteter, designs og hjælpsomme folk i debatforummer. En af ulemperne har desværre været at hjælpe kursister med at få en sikkerhedskopi af websitet med hjem, idet CMS er databasebaseret.

Det har betydet at man ikke bare sådan lige kan gemme samtlige sider på hjemmesiden, idet disse sider er oprettet i en tabel i en database, der ligger på serveren. Derfor har det somme tider voldt lidt problemer med at få gemt en komplet hjemmeside, som kursisterne kunne få med hjem. Dette er måske overstået med dette gratis program, som bruges til at gemme hjemmesider. Programmet hedder WebCopy, og du skal blot hente omkring 5 MB og installere: så kan du gemme hjemmesider på stribe.

At gemme hjemmesider var typisk noget man gjorde i de gode gamle dage, hvor man surfede på modemmer, der var koblet til telefonnettet. Her betalte man pr minut, og hvis man faldt over en god hjemmeside med masser af nyttige informationer, kunne man snildt bruge adskillige minutter på sitet. Dengang var det smart at gemme en kopi af den komplette hjemmeside, for derefter at læse de nyttige oplysninger, mens man var offline. Gratis!

Og det er lige netop det, som WebCopy altså kan bruges til. Jeg har testet programmet på små, simple hjemmesider, produceret i WordPress og WebCopy gemmer både sider og indlæg på sitet. Alt gemmes på din harddisk, inklusive tekst og billeder. WebCopy byder på andre finesser, som jeg ikke har kigget på. Dette inkluderer fx mulighed for at oprette regler i forhold til, hvor meget der kan/skal gemmes fra de valgte hjemmesider. Har du behov for at gemme hjemmesider?

www.cyotek.com/cyotek-webcopy

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *