Fri tale i Europa

Fri tale i Europa

Alle, som rejser til udlandet, er klar over at man skal passe godt på, når man anvender sin mobiltelefon til samtale, sms eller data. I et snuptag kan udgiften eksplodere, og en relativ billig ferie kan hurtigt vise sig at blive en dyr affære, hvis man ikke tænker sig godt om. Det er især roaming, der er drillepeter i denne sammenhæng. Man bliver omstillet til et udenlandsk teleselskab, og så kan en vis herre pludselig være løs i en vis gade. Om et års tids vil roaming være en saga blot i Europa, og det betyder at vi kan se frem til billigere samtaler, når vi er væk fra Danmark. Men danske Ipvision forøger at foregribe sagernes gang. Det sker med et nyt tilbud til os danskere.

 

Tilbuddet hedder europaFRI. Her betaler du en fast pris pr. måned for at snakke i mobiltelefon i EU, og den faste pris er fra 189 kroner plus moms, og så kan du ellers ringe både fra Danmark og til andre europæiske lande, fra Europa til Danmark og mellem de fleste europæiske lande.

– Vi ønsker ganske enkelt at give vores erhvervskunder den billigste og nemmest håndterbare løsning for udenlandstelefoni på mobilen. Det gør vi med europaFRI, siger adm. direktør Kenneth Andreasen fra ipvision. Og han fortsætter:

– Alle bruger jo mobil- og smartphones, når de er ude at rejse eller skal ringe til andre europæiske lande. Det har hidtil været en meget kostbar affære, fordi teleselskaberne har lagt roaming-afgifter og dyre minutter på regningen, siger han.

Du kan vælge mellem 6, 12 og 18 timers taletid pr. måned. Taletiden deles mellem Europa og Danmark. Dataforbrug og SMS i Danmark er inkluderet i pakkeprisen. Data i Europa afregnes med den hidtil laveste pris på markedet – 2 kroner pr. MB, hvilket jeg anser for et skridt i den rigtige retning. Det bør dog snart blot være spørgsmålet om, hvornår der skal være relativt ens priser i hele EU.

www.ipvision.dk

{fcomment}

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *