Fra PDF til Word

Fra PDF til Word

Den anden dag modtog jeg en e-mail fra en læser, som havde et konkret problem med et PDF dokument: han ville gerne ind og rette i det, idet var en stavefejl. Problemet var at han kun havde dokumentet i PDF format.

Hvordan konverterer jeg et PDF dokument til Word, spurgte han. Han havde selv forsøgt med muligheder som Nitro, Adobe Pro og Wondershare – dog uden held.

Jeg sendte straks forespørgslen videre til vores it forum. Her kom der lynhurtigt en række gode svar på mandens udfordring med at få konverteret dokumentet fra PDF til Word.

Online converter læser pdf

Første svar kom fra El Barsko, som fandt en online converter på www.free-pdftoword.com. Her kan man uploade et PDF dokument, hvorefter en flink robot konverterer til Word. En smart løsning, der betyder at man ikke skal installere et program for at få hjælp.

Jenss konstarede tørt (men meget korrekt) at det altid vil være en udfordring at få et konverteret dokument til at se godt ud, idet PDF dokumenter ofte ”låser” felter og områder fast i nogle ramme-lignende størrelser.

Mjjzf var enig med Jenss. Mjjzf konstaterede: – LibreOffice kan importere PDF-dokumenter, men fordi de fleste PDFer er tekstrammer med billedrammer, kommer det importerede resultat mere til at virke som en redigerbar PowerPoint end en Word-fil.

Gratis program til pdf konvertering

Hvis du har mod på at betale for en løsning har Adobe en løsning til omkring 16 pr. måned. Ideen kom fra Bvester. Det er jo Adobe, der står bag Reader, som formentlig er verdens mest anvendte PDF læser.

Han kunne i øvrigt tilføje at man kan kopiere teksten fra PDF filen via Ctrl + C og herefter indsætte teksten via programmet Sumatra PDF Portable.

Et andet gratis program til afprøvning hedder UniPDF. Ideen kom fra Bindegal, som leverede linket www.unipdf.com. Jenss supplerede med et andet stykke software: Infix PDF Editor, som fås i en gratis version, hvis man kan leve med et vandmærke på alle sider, der konverteres.

Det er ikke overraskende, at det kan være svært at konvertere en PDF til Word. En af fiduserne bag PDF er jo netop, at dokumentet er skrivebeskyttet i en eller anden form for udstrækning. Det er meget nemt at gemme et Worddokument i PDF format via Filer > Gem som. Men den anden vej? Det er ikke specielt enkelt.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *