Fra Gmail til Outlook.com

Fra Gmail til Outlook.com

Hører du til folket, der elsker din Gmail, men som nu seriøst overvejer at flytte over til Outlook.com, som er Microsofts nye navn for den efterhånden tudsegamle Hotmail. Sådan en Hotmail har jeg haft gennem en årrække, men efter at Google frigav deres Gmail, har Hotmail ikke fået et ben til jorden. Gmail er helt klart min foretrukne webmail, hvilket skyldes et fikst system med gode fordele, blandt andet overskuelig brugerflade, masser af nyttige funktioner samt hurtighed. Hotmail har i min optik haft det svært, og derfor er den gledet i baggrunden. Nu rører Outlook.com altså på sig, og dette indebærer for eksempel at Hotmail har fået en ansigtsløftning, og det kan måske få folk tilbage til Microsofts webmail.

Det er således muligt at importere sine Gmail-meddelelser over i Outlook, og ifølge en Microsoft-blog vil det give os mange fordele: et bedre og mere professionelt udseende, en adressebog der er knyttet til Facebook, Twitter og LinkedIn, billeder i mails via Facebook og SkyDrive, så du har masser af online plads. Ved at overføre Gmail til Outlook har du altså adgang til disse nymodens ting, og du behøver ikke engang at skifte mailadresse: du beholder din Gmail, og efterfølgende vil denne Gmail blive importeret til Outlook. Praktisk foregår det på den måde, at din Gmail bliver videresendt til Outlook. Her kan du indstille det hele, således at du faktisk kan sende Gmail-meddelelser fra Outlook.com.

Nu har jeg oprettet mig en ny Outlook-adresse, hvilket tog ganske kort tid. Umiddelbart virker Outlook som et stærkt alternativ til Gmail, og selv om jeg tvivler på, at Outlook vil overtage pladsen som mine foretrukne webmail, så er Outlook bestemt en mulighed, der skal granskes lidt efter i krogene. Tjek nedenstående link ud og læs om nogle af de muligheder, der gemmer sig i Outlook.com.

Blog om Outlook

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *