FotoSketcher: gratis billedbehandling

FotoSketcher: gratis billedbehandling

Gratis billedbehandling kan klares på mange måder. Verdens mest anerkendte, gratis billedbehandlingsprogram hedder GIMP. Det anses af mange for at være på højde med betalingsprogrammet Photoshop, og hvis man først får lært de små detaljer i forskellene, er prisforskellen bestemt værd at tage med i overvejelserne. Men gratis billedbehandling er også programmer som IrfanView, Picasa, XNView og Paint.net. Men savner du et program, der nemt kan hjælpe dig med kunsteriske effekter, så overvej FotoSketcher.

FotoSketcher er et gratis billedbehandlingsprogram, der mestrer den specielle kunst at lægge tegne- og maleeffekter på dine digitale fotos. Og FotoSketcher er uhyre nemt og enkelt at betjene: du starter programmet, åbner et billede og hurtigt dukker en række muligheder op, hvor du kan skrue op og ned for diverse effekter. Faktisk kan du tilføre over 20 forskellige effekter, fx blyantstreger, vandfarve og oliemaling. Desuden kan du skabe mere eller mindre kontrast i billederne, gøre dem skarpere, justere farvebalance med mere. FotoSketcher er helt gratis og fås også i en portabel version, så du kan have det med på en USB nøgle eller have det liggende i din Dropbox.

Lige en bemærkning til download: pas på at du ikke klikker på en forkert Download-banner på sitet. Jeg anbefaler at du klikker Download i topmenuen og fortsætter derfra!

Hvad bruger du til gratis billedbehandling?

www.fotosketcher.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *