Focuswriter

Focuswriter

Nogle gange falder man over et program, der er så anderledes, at det understreger, hvor meget et vanemenneske man bliver med den måde, man plejer at arbejde på. I dette tilfælde er det skriveprogrammet Focuswriter, der kan få én til at tænke over, hvorfor tekstbehandlingsprogrammer er så éns. Jamen, tænker en læser måske, hvordan skulle man gøre det anderledes? Man skriver jo… og så er der nogle menuer til at justere teksten lidt? Og det er rigtigt, sådan plejer det at se ud. Men måske er det bedre, hvis man en gang imellem bare kan koncentrere sig om det, man skriver, hvor der ikke er alt muligt andet. Og Focuswriter er i hvert fald et eksempel på det tankesæt.

Det kunne måske være nærliggende at antage, at dette skærmbillede er et udsnit af programmet, men det er faktisk alt, hvad man ser! Focuswriter arbejder som et fuldskærmsprogram. Som titlen antyder, så er det tænkt til at hjælpe skribenten til at koncentrere sig alene om det, man arbejder med.
Udvikleren Graeme Gott indleder præsentationen af programmet: “FocusWriter is a fullscreen, distraction-free word processor designed to immerse you as much as possible in your work.” Der er altså ikke nogen menu og værktøjslinie, ingen statuslinie i bunden og ikke nogen scroll-bjælke i højre side. Eller rettere: Tilsyneladende ikke. For det er faktisk til rådighed! Men du behøver ikke at kigge på det, før du har brug for det.

Bevæger man imidlertid musemarkøren op i toppen, så glider der et panel ned, hvor man finder bjælken med en række menuer. Der er de almindelige filfunktioner og et par funktioner, der er særskilte for Focuswriter.
Der er to varianter. Man kan enten skrive i en ren tekstfil, hvor der ikke er nogen formatteringsmuligheder, eller man kan skrive som “rich text” – det efterhånden gamle og ikke så udbredte, men ellers ret anvendelige RTF-filformat, hvilket giver mulighed for at gøre teksten fed, kursiv, understreget, overstreget, høj og lav, justeret højre/venstre/centreret eller med lige margener og endelig mere eller mindre indrykket. Kort sagt, de basale formatteringsfunktioner.

 

Bevæger man musen ned i bunden af billedet, fremkalder man en statuslinje. Denne fortæller, hvor meget man har skrevet indtil nu. Som det ses, er der også et ur og en beskrivelse af det daglige mål.

 

 

 

Programmet er nemlig sat til folk, der skriver. Folk, som har et professionelt forhold til tekstproduktion. Man kan altså sætte en daglig norm for, hvor meget der skal skrives. Som det ses, kan man sætte et antal ord som normen – eller man kan beslutte sig til, at man vil bruge et vist dagligt tidsrum.

 

 

 

 

 

 

Man kan også gøre det mere manuelt og sætte en alarm – enten som nedtælling eller som et bestemt tidspunkt.
Endnu en gang kan man se, at det handler om, at man kan koncentrere sig om det skriveri, som man er inde i. Man skaber sig en lille boble, hvor det alene handler om den opgave, man arbejder med.

 

 

 

 

Der er visse muligheder for at opsætte det visuelle, og uanset skærmopløsningen kan det være hensigtsmæssigt at sætte et mindre skriveområde, som gør teksten mere overskuelig. Basistemaet er ikke specielt kønt, men det er godt at se på – der er en god, skarp kontrast, som gør det til at se på i længere tid. Nogle vil foretrække den modsatte kombination – lys tekst på mørk baggrund – og det er desuden muligt at sætte et billede som baggrund.

 

 

 

Som programmøren bag programmet siger, så kan det være, at en udsigt eller et portræt kan hjælpe til at sætte én i den skrivestemning, som man prøver at opnå!
Focuswriter gemmer som standard undervejs, og programmet gemmer, hvor éns markør er, når man lukket det. Med andre ord: Når man starter programmet igen, så starter det lige præcis dér, hvor man var nået til, da man brugte det sidst.

 

 

Focuswriter er kort sagt et program med et helt specifikt snævert sigte. Måske er der mange, der ikke tænker over det, men de fleste tekstbehandlingsprogrammer er beregnet til at gøre rigtigt, rigtigt mange ting, som de fleste aldrig bruger. Hvor ofte fletter du et brev? Mange mennesker, som skriver en del, har aldrig lavet en tabel i et dokument i deres liv. Mange yderst erfarne tekstbehandlingsbrugere drives til desperation af programmernes autokorrektur. Så skal man skabe tekst, så er der fordele ved at have et program, der ikke kommer i vejen, men kun bidrager med de funktioner, man skal bruge, og det kun, når man skal bruge dem.

De medfølgende skærmbilleder af Focuswriter er taget på en Linuxmaskine, men programmet findes til forskellige Linuxvarianter, Windows, MacOS X og endda OS/2, hvis man skulle ligge inde med det. Programmets Windowsversion fås desuden som PortableApp, så man kan tage det med sig.
Stavekontrolfunktionen i Focuswriter er baseret på Hunspell ligesom OpenOffice.org/Libreoffice, så man kan hente en dansk stavekontrolfil hos projektet Stavekontrolden [http://www.stavekontrolden.dk].

Programmet kan findes på Graeme Gotts hjemmeside Gott Code, hvor man også kan finde andre programmer, han har lavet.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *