Flotte malerier på fortovet

Flotte malerier på fortovet

De fleste Nettipslæsere kender til at finde et stykke kridt og skrive og tegne på asfalten. Jeg erindrer stadig da jeg skrev Leeds på fortovet derhjemme i barndomstiden, og senere blev det lidt mere avanceret med småskriblerier. Du ved sikkert at det kan være svært at tegne vellignende ting på fortovet, og netop derfor bør du ikke snyde dig selv for denne oplevelse: Julian Beever er en fremragende kunstner, der maler de flotteste malerier på fortove og vægge i England, Belgien, Frankrig, Holland, Tyskland, USA og Australien.

Når du blænder ind på hjemmesiden oplever du straks trangen til at klikke på de små fotos på forsiden. Jeg blev så nysgerrig for at se hvad siden handlede om, at der hurtigt gik adskillige minutter med at betragte Beevers værker. Du finder således flotte portrætter, hvor blandt andre Prinsesse Diana, Miss Skotland, Dronning Elisabeth I og den belgiske konge skildres i fodhøjde.

Jeg forstår ikke det kan lade sig gøre
Desuden er der en række meget humoristiske skilderier, hvor Beever virkelig forstår at lege med det tredimensionelle virkemiddel. Se blandt andet folk, som er faldet i en brønd og forsøger at komme op eller oplev guldgraveren, der pludselig graver guld midt i en gågade…

Kort fortalt: min søn, Søren, på syv år siger det ganske klart: – jeg forstår ikke det kan lade sig gøre…

www.julianbeever.net

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *