Flere skriveborde uden en ekstra fysisk skærm

Flere skriveborde uden en ekstra fysisk skærm

Som kombineret Windows og Mac bruger, oplever jeg at det ene operativ system har nogle features, som det andet ikke har. En af disse features er Mission Control i Mac OSx. Jeg synes det er en kanon fed feature, og manglede den derfor i Windows. Jeg har fundet et alternativ, som virker utrolig lovende.

Inden jeg nævner værktøjet, vil jeg kort forklare hvad Mission Control er. Det er et værktøj som kan bruges til håndtere flere skriveborde på en gang, samtidig med at den giver et overblik over, hvor mange skriveborde du har kørende, og ligeledes hvad der køres på de enkelte.

Det værktøj jeg har fundet, gør det samme, uden at være et plagiat af det Apple har fundet på. Programmet hedder BetterDesktopTool, og giver dig netop flere skriveborde at arbejde med. Du kan selv sætte dine genvejstaster til henholdsvis at flytte det aktive vindue til et andet vindue, at vise en overblik over alle dine vinduer, og hvad der er kørende på og ikke mindst at du kan skifte til de forskellige vinduer.

Når du starter programmet første gang, vil du blive mødt af en konfigurationsside, og du kan opsætte dine genveje, og se dem i aktion med det samme (du skal ikke trykke gem).

Programmet er gratis til private, men så snart den anvendes kommercielt skal der købes en licens til den. Under installation af programmet skal du være opmærksom på, at du vælger ekspres installation (også selvom den med det blotte øje er undertonet), og være opmærksomme på hvad du acceptere, da du ellers kan få installeret forskellige toolbars etc. Når programmet først er installeret, skal man bare slå sig løs.

Link: http://betterdesktoptool.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *