Fjernsyn via internettet

Fjernsyn via internettet

Hvilken løsning bruger du, når du skal se fjernsyn derhjemme? Har du en god gammeldags tv-antenne, som ikke virker mere, eller propper du antennestikket i væggen, hvorefter TCD, dit lokale el-selskab eller Stofa sørger for at stuen fyldes med diverse nyhedsprogrammer, genudsendelser, B-film og hvad der ellers sendes i den bedste sendetid. Hidtil har det været så som så med at hive tv-signaler direkte igennem internetstikket, men nu går de større tv-stationer direkte i æteren – altså net-æteren – og dermed gøres den hårdfine konkurrence markant blødere, eller skarpere om man vil. Det danske selskab World TV har nemlig fået en lang række aftaler på plads, og firmaet tilbyder nu et par interessante tv-pakker, som måske vil interessere læserne.

Det er helt lige gyldigt hvilken internetudbyder man har. Hvis man blot har et passende bredbånd med en passende hastighed, kan man nu trække tv-signalerne ned i fjernsynet via en medfølgende tv-boks. Der er grundlæggende to tv-pakker: en lille og en stor. Den lille pakke koster 69 kroner om måneden, mens den store koster 169 kroner om måneden. Dertil kan lægges diverse sprogpakker (fransk, tyrkisk, tysk) og de koster 49 kroner pr styk om måneden. Alt foregår via en lille boks som skal tilsluttes tv og internettet i hjemmet. Efter en simpel installation skulle det være muligt at se tv i god kvalitet. Nettips har ikke afprøvet systemet, og skal derfor ikke kloge sig på området. Det kunne være spændende om læsere, som tilmelder sig hos World TV, har mod på at vende tilobage med en opdatering: Virker skidtet eller er det en omgang hakkende tv via internettet man henter ned til husalteret.

www.worldtv.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *