Fjern skidtet

Fjern skidtet

Efterhånden som man har haft computer igennem en årrække, slår det måske mange hvor få programmer man egentlig installerer i disse tider. Man har sikkert fundet sine egne personlige favoritter, og i dag downloades alting jo på internettet. Browsere, lydprogrammer, billedbehandlingsprogrammer, kabaler og andre spil, musik og film. Jo, vi er blevet afhængige af vores internetforbindelse, og en smartphone, tablet eller computer uden internet, er næsten som en kaffemaskine uden kaffefilter. Hmmm… dårlig metafor måske… Men du ved sikkert hvad jeg mener. Et ophold i Tyskland er ensbetydende med at data kobles fra min smartphone. Og hvad skal man så med den? Nå jo, du kan ringe til en ven, eller sende en sms til kæresten. Og spille Angry Birds. Men ellers? Nå, det jeg ville sige var, at vi stadig installerer programmer på computeren, men somme tider sker det ufrivilligt. Juks!

Og hvordan så det? Ufrivilligt? Jo, som it-mand ser jeg ofte uanende folks computere, hvor de f´pludselig har fået værktøjslinjer og andet skidt installeret, uden at de har opdaget det. Det klassiske eksempel er den ubrugelige og trælse værktøjslinje fra Ask. Mage til skidt skal man da lede længe efter. Den får folk typisk installeret ad bagdøren, når de opdaterer deres Java på computeren. I processen med at installere eller opdatere Java, skal man huske at fjerne et flueben. Det flueben misser mange, og så er man pludselig blevet en irriterende værktøjslinje rigere.

Fjern skidtet med et klik

En anden situation opstår: du skal downloade et program, og uden at du næsten ved det, får du lagt et ”sponsorprogram” ind på harddisken uden at du opdager det. Det skete for mig for et par timer siden. Jeg installerede det anset FTP program Filezilla. Desværre hentede jeg installationspakken på et website, som tilfældigvis har et samarbejde med noget værre skidt i form af hardcore malware. Programmet hed noget i retning af PC Optimizer Pro – noget skrammel som lokker penge ud af folk, som tror de har fået virus på computeren. Med andre ord kan det ske for os alle.

Hvis du har på fornemmelsen af at du har fået uønskede programmer ind på computeren, er det lidt af en opgave at finde ud af hvad der er godt, og hvad der er skidt. Det er her at det gratis program Should I Remove It dukker op. Når du har installeret dette lille, smarte program, går det straks i gang med at analysere de programmer, som du har på din Windows pc. Herefter får du et søgeresultat, der fortæller hvad der formentlig er ok, og hvilke programmer der har et blakket ry. Hvis du finder noget værre skidt, hjælper Should I Remove It med at fjerne det via et bitte klik.

Should I Remove It starter ikke automatisk. Du skal selv sætte det i gang, hvilket er en fordel, da det så ikke ligger og stjæler nyttig hukommelse. Du kan dog få det til at overvågen din gøren og laden på computeren, og hvis du så ved et uheld skal til at installere noget ragelse, vil programmet advare dig. Du slår denne funktion til under Indstillinger (Settings). Well, giv Should I Remove It en chance, hvis din pc begynder at virke langsom og udmattet. Det kan være skidt-software, der er skyld i utidigheden.

www.shouldiremoveit.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *