Fitbit fitness

Fitbit fitness

Lagde du mærke til den fancy overskrift? Fitbit fitness! Lyder vældig moderne, ikke sandt? Der er en smule ordspil i overskriften og samtidig er der måske gemt et lille mysterium: hvad handler det mon om? Inden jeg går ombord i en længere udredning, bør jeg lige præsentere firmaet bag pressemeddelelsen, som disse ord er baseret på. Fitbit er helt med fremme, når det gælder udvikling af produkter og apps, som har med fitness og sunde vaner at gøre.

Denne spændende og dynamiske boldgade kaldes også for Connected Health & Fitness, og så bliver det næppe større! Fitbit producerer således produkter, som egner sig godt til de aktive mennesker, som sætter pris på en omgang sund fitness samt den gode nattesøvn, som er så vigtig for at få dagen til at glide bedre. Fitbits produkter sælges i over 25.000 amerikanske butikker og 37.000 butikker i resten af verden.

Fitbit er nu ude med nogle nye produkter, der stinker af gadgets, og så er Nettips naturligvis med på sidelinjen. Det gælder tre nye fitness trackers, som folk på forskellige træningsniveauer kan glæde sig over. De tre produkter hedder Fitbit Charge, Fitbit Charge HR og Fitbit Surge. Her er der tale om tre produkter, som optimerer menneskets træning og søvn, og der er tale om gadgets på forskellige niveauer:

Styr på motion, fitness og søvn

Fitbit Charge er for motionister, der ønsker at øge deres daglige aktivitetsniveau og forbedre deres generelle sundhed – altså for sådan en som undertegnede.

Fitbit Charge HR er for regelmæssige motionister, der ønsker at forbedre deres kondition og fitness yderligere – det kunne også godt være sådan en som mig.

Fitbit Surge er til den dedikerede motionist, der har fokus på sundhed og træning hver dag – og det er nok ikke lige mig …

Fitbit Charge er til motionister, der ønsker at tracke deres daglige aktivitet for at løfte deres fitness til næste niveau. Dette armbånd viser statistik direkte på håndleddet. Dette kan for eksempel være måling af antal skridt gået, distance, kalorieforbrug og antal etager, man har gået op og ned. Hvis du har oprettet en profil på Fitbits hjemmeside, kan du naturligvis følge hele molevitten dér online. Du kan også følge med i dine søvnvaner og –mønstre, og armbåndet har sågar indbygget vækkeur, der dog ikke siger noget, men blot vibrerer.

Fitbit smider også de to andre produkter på gaden, som dog ikke får omtale her. Du kan læse mere om produkterne fra Fitbit på firmaets hjemmeside, men jeg kan sige så meget, at produkterne ser avancerede ud, så hvis du er fitness afhængig, kunne dette godt være en ide til din julegave ønskeseddel. Du får slutteligt lige priserne på de tre gadgets:

  • Fitbit Charge koster 999,95 kroner
  • Fitbit Charge HR koster 1199,95 kroner
  • Fitbit Surge koster 1999,95 kroner

www.fitbit.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *