Ferie i Spanien? Find de gode tips på nettet

Ferie i Spanien? Find de gode tips på nettet

Sommerferien lakker for de fleste af os mod enden, men det betyder ikke, at vi danskere holder op med at rejse. Hvor det før i tiden mest var i skoleferierne, vi pakkede kufferten, så har de fleste af os efterhånden så fleksible arbejdsliv, at vi også kan rejse udenfor sæsonen.

Derfor er der ingen grund til ikke at rejse til Spanien i sensommeren eller efteråret. Tværtimod er vejret de fleste steder på den Iberiske Halvø langt mere spiseligt for os nordboere, end det er i højsommeren.

Vi bringer her nogle gode tips til, hvor du kan surfe hen på nettet under din planlægning af en ferie til Spanien.

Overnatningen

Hvor du skal bo afhænger dels af budget, og dels af hvor i det spanske land din ferie går til. Skal du til kysten på sol- og badeferie, så er en feriebolig optimal. Her får du god plads, kan selv lave mad osv., men bor stadig tæt på stranden.

Ferieboliger kan du finde hos Rincón Rent.

Er du mere til hoteller, så er Hotels.com et oplagt valg, da de samler tusindvis af hoteller i alle prisklasser over hele Spanien.

Et spændende alternativ er Airbnb.dk, hvor du kan leje et værelse, en lejlighed eller et helt hus af private spaniere. Det er ofte både billigere, samtidig med at du kommer væk fra turistområderne og ind i de rigtige boligkvarterer. Der følger ofte gode og anderledes oplevelser med en Airbnb-udlejning.

Vejret

Planlægger du en rejse til Spanien, så er vejret ikke en uvigtig faktor. Det kan svinge meget alt efter, om du besøger Madrid midt i landet eller en by ved kysten, ligesom der er stor forskel på nord og syd. Den spanske vejrtjeneste TuTiempo er klart det bedste valg, hvis du vil checke vejret på din planlagte destination. Og frygt ikke sproget – den fås også på engelsk.

Sproget

Nu vi er ved sproget: det er altid sjovt at kunne sige lidt på det lokale sprog, når man besøger et fremmed land. Spansk har en del danskere haft på en ungdomsuddannelse, men hører du ikke til én af dem, kan du få et glimrende og brugervenligt spanskkursus på siden Qué Onda Spanish.

God rejse – eller buen viaje, som de siger i Spanien.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *