Fem wordpress’ke fredagslinks

Fem wordpress’ke fredagslinks

Dette er de første fredagslinks siden vi sadlede om fra Joomla til WordPress. Nettips fremstår måske i kejserens nye klæder, og reaktionerne har været fantastiske og lærerige. Især bemærker jeg at kvindelige læsere finder Nettips ulogisk opbygget og tilmed rodet – og farverne er kedelige. Andre, især mænd, roser sidens design til højderne og siger at vi gør et godt arbejde. Vi tager imod alt, og den kritik der rammer os, tager vi med i det fremtidige arbejde med Nettips. Dagens fredagslinks er muligvis lidt af en rodebutik, men hvem elsker ikke at tage på loppemarked? Vi skal se på ebola, WordPress, is og 3F.

www.wordpress.org: Det officielle sted for hele WordPress universet. Her finder du flotte designs og nyttige plugins samt tips og tricks til WordPress.

www.is.dk: Danmark går i krig mod IS. Jeg gik ind på domænet for at finde ud af, hvad der ligger der, og bliver en anelse overrasket. Og forbløffet. Og forvirret.

www.ordpress.dk: En dansk oversættelse af WordPress bør give OrdPress. Og tænK. en dansker har købt domænet og oprettet et tilbud derinde til dig. Meget af det er dog partner-gejl, hvis du spørger mig…

www.ebola.dk: End nu et eksempel på, hvordan dumme danskere køber og mishandler et interessant og relevant domæne. Hvad folk har ud af det, fatter jeg simpelt hen ikke.

www.fagbladet3f.dk/temaer/digitalt: Hvem havde set det komme, men 3F har faktisk en af de mere interessante sektioner om IT på deres hjemmeside. Steven Snedker skriver godt og på et forståeligt dansk, næsten helt Nettips’k…

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *