Fem WordPress’ke fredagslinks

Fem WordPress’ke fredagslinks

Stormen er på vej. Det siger de i fjernsynet. Og i radioen. Og de skriver også om det i avisen. Jeg abonnerer stadig på en trykt avis. Fyns Amts Avis. Den lokale avis (eller dagblad) her på Sydfyn.

Det er vigtigt at vi kan følge med i hvad der sker omkring os. Hvem er flyttet til byen. Hvem har forladt denne verden. Hvilke virksomheder der har fået nye ordrer ind. Hvilke institutioner, som skal spare. Hvornår borgmesteren sidst har klokket i det.

Det kan jeg ikke læse om i Politiken. Eller i Ekstra Bladet. Eller i BT. Nej, her er jeg afhængig af at kunne læse små, lokale historier om små, lokale mennesker, der bor i små, lokale huse. Og guderne skal vide, at jeg læser mange nyheder på nettet.

Og det er netop det, som er forcen hos Fyns Amts Avis. Og andre små, lokale aviser. At de kan servere læsevenlige nyheder fra lokalområdet. Det gør Ekstra Bladet ikke. De er lige glade med at bondemand Sørensen igen har glemt at slukke for vandingsanlægget.

Fredagens links er helliget hjemmesider, som er produceret (eller konstrueret) i open source CMS løsningen WordPress. Det er et system, som jeg selv arbejder i, og nærværende Nettips.dk er naturligvis sammensat i WordPress.

Mange bruger WordPress. Store som små. Og alle mulige former for brancher og genrer. Lad os se på nogle af dem, hvor du møder så interessante emner som Apple, Sony Music, New York Times, granit og webdesign i Svendborg.

www.nytco.com: En af verdens største aviser – og det er altså ikke Fyns Amts Avis jeg tænker på – anvender også WordPress. The New York Times. Hvis du har brug for uddybende information om koncernen, er denne del produceret i WordPress.

www.sonymusic.com: Taler vi om musik, taler vi også om Sony Music. Verdensherredømmet i musikkens tegn er af mange tildelt Sony, og de har altså valgt et website konstrueret i WordPress.

www.stonecon.dk: I Svendborg har vi mange dygtige og professionelle firmaer. En af disse virksomheder hedder Stonecon, og de er eksperter udi stentyper. Deres hjemmeside er sammensat i WordPress. Bemærk de flotte fotos!

www.bojsen.dk: Ved siden af mit fritidshalløjsa som skribent her på Nettips driver jeg mit it firma, Bojsen IT. Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med tilstedeværelsen på nettet, og min firmaside er oprettet i WordPress.

www.jhline.dk: Min meget gode samarbejdsmakker er Jakob fra JH Line. Hans site er naturligvis også en WordPress løsning, og han kan hjælpe dig med hjemmesider samt rådgivning inden for Apple verdenen. Har du et spørgsmål om Mac eller iPhone eller et andet produkt fra Apple: spørg Jakob!

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *