Fem tillykkede fredagslinks

Fem tillykkede fredagslinks

Herfra skal lyde et stort tillykke. Der er nemlig mange mennesker, der har fødselsdag i dag. Nogen fylder rundt – andre fylder bare. En af de personer tæt på mig, som fylder rundt, er Gitte. Herfra skal der lyde et stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber du får den bedste dag.

Andre har netop haft rund fødselsdag. Forfatter Lise Nørgaard fyldte 90 (!) i den forgangne uge, og en af mine meget gode venner, Torben, fylder 50 i nær fremtid. I det hele taget er det dejligt at vi løbende kan fejre hinanden. Der er mange gode traditioner forbundet med fødselsdage.

Det starter jo med en fødsel, og igen må jeg udbringe et stort tillykke til Mari og Rasmus som netop har fået en søn. En lille dreng er kommet til verden, og de næste mange år bliver han fejret på en bestemt dato. Måske med sang i sengen. Måske gaver i sengen. Måske varm cacao og boller efter skole. Måske god mad og drikke efter arbejde.

Men traditionen er hyggelig. Fødselsdage er oftest forbundet med glæde og smil. Det er svært at sige ”Tillykke med fødselsdagen” med et tvært ansigt. Opmærksomheden omkring én er også helt enorm igennem dagen.

– Hvad har du fået i fødselsdagsgave?

Et meget brugt spørgsmål både for store og for små. Fødselsdag er nemlig typisk forbundet med en eller anden form for gaver. Nogle mennesker er vældig gode til at skrive ønskelister, mens andre hellere vil have en tegning og godt humør. Det er netop en af de herlige ting ved livet: at vi er forskellige som mennesker.

Det ses i alle afskygninger, hvis du går en tur ned i indkøbscentret eller i skolegården. Vi er ikke ens, og mens nogen er beskedne og nærmest generte, buldrer andre frem med de stik modsatte armbevægelser. Mens nogen har nok i lidt, ønsker andre mere og mere. Og mere. Grådighed er en grim ting.

Grådighed løb jeg ind i 2 gange på et halvt døgn. Først i en tv-udsendelse på DR2 om et politisk parti, som har medlemmer, der tilsyneladende finder det naturligt at hente økonomiske midler ind til egen fordel – på ulovlig vis. En anden tv-udsendelse fortalte om unge danskere, som misbruger kræftramte børn til at hente donationer hjem. Donationer, som åbenbart ikke går til børnene, men til voksne personer, som lytter til techno og hyrer strippere.

Det er godt at vi ikke alle er ens.

Vi skal fredagssurfe, og det sker med links, som vi blandt andet har modtaget fra vores trofaste Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér. Så skal det handle om forandringsprocesser samt noget om arkitektur.

www.ufora.dk/189-yourls-kortlinks: Nettips.dk’s gode netven, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, har sendt os et meget nyttigt tip. Det handler om korte links.

www.southparkstudios.nu: Morten fortsætter: øvrigt, afhængigt af smag og behag, en mulig anbefaling:

En vis del af South Park-afsnittene er gjort frit tilgængelige fra producenten. Jeg kan ikke selv se ret meget af det uden at miste interessen, men der er trods alt mange tilhængere.

www.prepare4change.dk: Der skal også lyde et stort tillykke til Marlene, som netop har foretaget et navneskifte i en velfungerende business. Her får du hjælp til forandringsprocesser og meget mere.

www.big.dk: Bjarke Ingels hører til verdenseliten inden for arkitekter. Den mand og hans folk kan noget. Se hans noget særprægede website.

www.lubker.com: Vi slutter af med en omgang golf på den Lübker på Djursland, hvor arkitekttegnede luksusvillaer er til salg. Og du opnår gode rabatter, hvis du er lidt skarp. Men tag dig i agt!

Læs også:

2 Comments

    1. Allan Bojsen

      Jo, det gjorde hun, men jeg kunne ikke dy mig for at trække Misse Møghe med ind i lykønskningen 😉

      Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *