Fem sorte fredagslinks

Fem sorte fredagslinks

Ærø er uden tvivl en af Danmarks allerskønneste steder. Og det kan ikke diskuteres. Eller rettere: alt kan diskuteres, men hvis man først kan nikke bekræftende til, at man har været på Ærø, er jeg ganske sikker på at de fleste vil bekræfte påstanden: Ærø er uden tvivl et af Danmarks allerflotteste og rareste egne.

På Ærø har de en cafeejer. Han driver en lille, hyggelig cafe i Ærøskøbing, måske Danmarks hyggeligste og mest autentiske købstad. I mandens cafe kan du købe dejlig, varm kaffe, skøn is og sågar fisk. En meget hyggelig cafe med god stemning og idyl. Men måske ikke længere.

Der er opstået ballade på øen og på landets medier. Pludselig er Cafe Aroma suset ind på førstepladsen over agurkehistorier her i sommervarmen. Man kan næsten sammenligne Cafe Aromas position som da The Beatles ramte hitlisterne med storm. Det er desværre ikke på grund af kaffe, is eller fisk, at Cafe Aroma er blevet landskendt.

Det krænkende logo

Næ, det skyldes et logo. Logoet forestiller en lille, sort dreng med røde læber, og drengen er iført underbukser, halskæde, ørering og så har han et spyd i hånden. Umiddelbart et ganske uskyldigt logo, som de færreste ville hæfte sig specielt meget ved. Der er blot et problem: N-ordet!

Den lille sorte dreng stammer øjensynligt fra et land i Afrika, og i dag er det heldigvis således at man ikke må ytre sig racistisk eller nedværdigende på nogen som helst måde, når det handler om mennesker med en anden hudfarve. Det kan og skal ikke tolereres. Punktum.

Men nu strammer skruen til for cafeejeren på Ærø. En sygeplejerske med sort hudfarve er nemlig faldet over logoet, og sygeplejersken mener, at logoet udsender racistiske toner. Man kan ifølge sygeplejersken ikke anvende logoer, hvor mørke mennesker indgår på en kompromitterende facon. Han mener desuden at han nu i højere grad bliver udstillet som sort, fordi han er den eneste sorte sygeplejerske på Ærø.

Tja, jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde. Jeg er 100 procent enig med den mørke sygeplejerske: racisme er absolut ikke tilladeligt eller tilgiveligt, og al racisme bør stoppe her og nu. Men hvis vi et kort øjeblik stopper op og betragter cafeens logo, så er det vel de færreste som overhovedet spekulerer i racisme eller udstilling. Logoet har intet med racisme at gøre.

Den sorte sygeplejerske har naturligvis lov at have sine meninger, men jeg mener at der er tale om at skyde gråspurve med kanoner. Cafe Aroma er ikke et sted med racistiske holdninger, og hensigten har tydeligvis ikke været at udstille nogen som helt via logoet. Jeg synes det ser sort ud!

Og så til fredagens links, hvor vi skal se på så interessante emner som cafeer på Ærø, mareridt på Kos, ubåde i dansk farvand, gratis renseprogram samt SEO (søgemaskineoptimering.

www.cafe-aroma.dk: Danmarks måske bedst kendte cafe i disse dage. Hjemmesiden er vist ikke helt færdigbygget, men pyt – det går nok alt sammen.

www.kos.gr: Nettips ender varme tanker til dette græske ferieparadis, som oplever et mareridt i disse timer.

www.ubåd.dk: Der skulle være en russer på vej ind i dansk farvand. Det er der vist kun én kommentar til: se hjemmesiden …

www.piriform.com: Igennem tiden har jeg sendt adskillige kursister ind på denne hjemmeside. Her finder du nemlig gratisprogrammet CCleaner. Nu er Piriform tilsyneladende solgt til Avast, som er mest kendt for gratis antivirus.

www.woorank.com: Woorank handler om SEO, eller på dansk: søgemaskineoptimering. Her får du masser af nyttig info om hjemmesider og hvordan du kan gøre disse endnu mere synlige.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *