Fem solide søndagslinks

Fem solide søndagslinks

Så skete det! Fredagslinks blev syltet. Ikke fordi jeg ikke havde lyst. Men fordi jeg ikke havde tid. I det hele taget mangler jeg tid i øjeblikket. Tiden flyver, er der nogen der siger.

Sommeren er forbi nu. Det sang CV Jørgensen tilbage i starten af 80’erne, og det har jo også lidt med tid at gøre. Forår, sommer, efterår, vinter. Tiden flyver af sted, og et kig på himlen fortæller også, at fuglene flyver sydover.

Danmark om vinteren kan være et koldt sted at opholde sig, så jeg fortænker ikke fuglene i at flyve nedad på verdenskortet. Selv om mange siger, at verden er blevet mindre, fordi vi har fået internettet, er verden stadig en pænt stor størrelse i min optik.

Hvis verden var så lille som mange siger, ville jeg straks flyve til Whistler og Vancouver i Canada. Eller jeg ville invitere venner og bekendte fra nær og fjern til søndagskaffe i baghaven. Det skal der være tid til. Og sommeren slutter måske i dag. Sådan er det med tiden. Og sådan er det med årstiderne.

Denne søndag hjælper dig ud på nettet, hvor du skal se på så mærkelige emner som britisk rockmusik, god kaffe, ballade og 2 gode, gratis programmer.

www.foals.co.uk: Foals er et britisk band, som spiller en gedigen form for rockmusik. Bandet besøger Danmark i september, og jeg tager en tur til Vega med sønnike. Det bliver stort!

 

www.zozozialcoffee.dk: Er du glad for kaffe? Lige som jeg er det! Så tag på internettet og køb en ordentlig kop kaffe. Denne online butik sælger noget af det mest fantastiske kaffe du kan forestille dig. De køber det bedste kaffe i verden – og så rister de det selv. Prima.

www.blender.org: Her får du et gratis stykke software, som er rost til skyerne. Det handler om 3D behandling og den slags, som jeg intet har forstand på.

www.handbrake.fr: handbrake er ligeledes et gratis program til folket med Windows, Mac og Linux. Handbrake hjælper dig med at konvertere videofiler.

www.ballade.dk: Og her stopper balladen. Tjek hjemmesidens tekst og sluk derefter computeren.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *