Fem sjaskvåde fredagslinks

Fem sjaskvåde fredagslinks

I guder, hvor det dog regner her på Sydfyn. Det skulle være godt for blomster og planter. Og græsplænen. Dejligt at vi ikke skal ud at vande i aften. Det klarer Vorherre for os. Og så op til en weekend. Så kan vi slappe af. Og grille med god samvittighed.

At grille på denne årstid er på mange måder ubelejligt. Det kan en række herrer mærke i Dansk Folkeparti, hvor de grillsteges på voldsomt høje temperaturer. Temperaturer kan gå højt, og det kan stemninger også.

Stemningen i nævnte politiske parti har formentlig været bedre. Efter at de i årevis har haft en massiv fremgang, viser det sig nu at en af partiets stemmeslugere har rod i butikken. Og efter at rodet er dukket op til overfladen, viser det sig at en anden højt på strå godt vidste, at der var rod i butikken.

Rodebutikken roder

Det er altså noget rod. Jeg skal på ingen måder fremhæve politiske partier i disse spalter, og du får ikke at vide, hvilket parti jeg stemte på ved sidste valg, men hvis partierne ikke kan se sig selv i øjnene, fordi moralen presses op mod en mur, er det noget skidt.

Moral er godt – dobbeltmoral må være dobbelt så godt. Og så er der den der med, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Av. Nå, det tænker Trump sikkert også over efter den sidste debat i et aftenshow.

Politikere skal passe vældig meget på hvad de siger og gør, for befolkningen og i særdeleshed journalister er moralens vogtere. Og det er vel også fair nok, at vi kommer efter politikere, som siger ét og gør noget helt andet selv.

Jeg husker stadig mine skolelærere, som advarede mod rygning, men som selv gik og smøgede den i skolegården, når de var gårdvagter. Kollegerne røg også – bare inde på lærerværelset.

Denne fredag byder på links til mange spændende steder. Du kommer således til Christiania, du får indblik i farvers sammensætning, du skal se en underlig flash-forestilling, det skal handle om WordPress temaer samt Google Chrome.

www.dengraahal.dk: Jeg er gået i Choir of Young Believers stemning. Det er et fremragende dansk band, men de har ingen hjemmeside! Vanvittigt. Måske burde Bojsen IT kontakte dem. Nå, de spiller på Christiania i aften i Den Grå Hal. Bare man var der …

www.colorhunt.co: Farver spiller somme tider bedst sammen med bestemte andre farver (øj, hvor dårligt formuleret). Nå, men her kan du få en smag på, hvilke farver du med sindsro kan sammensætte næste gang du skal i byen. Color Hunt fungerer!

http://zoomquilt2.madmindworx.com/zoomquilt2.swf: Hvor længe kan du holde ud at kigge på denne her?

www.omgchrome.com: Bruger du Google Chrome browseren lige som jeg gør? Så tjek dette website, der byder på lidt af hvert til programmet samt til Android og Chromebook.

www.wpthemedetector.com: Mange hjemmesider anvender systemet WordPress. Nettips er ét af dem. På WPTD kan du få fortalt en masse om temaer og plugins for for eksempel Nettips.dk.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *