Fem rokerende fredagslinks

Fem rokerende fredagslinks

I onsdags kunne landets statsminister så fortælle, at nye ministre var fundet frem. En genganger, en politiker og en iværksætter. På hver deres måder dygtige folk, som nu skal sidde på taburetter indtil nye ministre udpeges. Sådan er den trummerum jo.

Rokader ses af og til i de kredse. Så flytter en minister fra et ministerium til et andet. Måske fra landbrugsministeriet til skatteministeriet. Eller til uddannelsesministeriet. Jeg tænker at ministre skal være meget omstillingsparate. Fra at have forstand på fiskekvoter skal de måske pludselig sætte sig ind i beklædningslovgivningen.

Men at være omstillingsparat er blevet et krav fra mange arbejdsgivere. Den gode gamle Jensen, som var lagerforvalter, havde sine pligter i ugens løb: der skulle tælles skindhuer og vanter, der skulle bestilles nye skisokker og alt skulle møjsommeligt noteres i det grå hæfte. Derudover stod han for fejning og orden på lageret.

Jensen er efterhånden en saga blot. I dag skal en Jensen mange flere ting. Han skal være forberedt på mange afvekslende opgaver. Nogle opgaver klarer han fint, mens han måske kommer til kort i andre sammenhænge. Så må Jensen enten dygtiggøre sig i sin fritid eller hvis han er heldig: komme på kursus.

Overhalet indenom

Efteruddannelse er en af de helt centrale ting i samfundet i dag. Den viden vi har i dag, rækker måske ikke i morgen. Der er knald på og fart over feltet, og vi kan ikke læne os tilbage og nyde sødmens frugter. I morgen er der måske nye boller på suppen.

Microsoft blev overhalet inden om. Kodaks smarte kompaktkameraer med analoge filmruller blev sat til side hen over natten. Jubii var pludselig en hjemmeside de færreste besøger. Og fastnettelefonen eksisterer vist kun de steder i Danmark, hvor man stadig oplever ”sorte huller”.

Nå, det er blevet fredag, og vi kaster os over ugens fredagslinks. Der er 5 styk og de handler om så forskellige ting som VM i ishockey, GDPR, et labert domæne, Gutenberg og gratis ebøger samt Greyzone.

www.gutenberg.org: Gutenberg var manden der opfandt det smarte system med bogstaver i bly, der kunne genbruges. Senere kom tastaturet til computeren. På denne hjemmeside kan du downloade 56.000 gratis ebøger. Blandt andet af Jeppe Aakjær, Herman Bang, J.P. Jacobsen, Louis Pio og Jules Verne.

www.gdpr.dk: GDPR står for General Data Protection Regulation og handler om datasikkerhed og -beskyttelse. Den nye ordning træder i kraft her i maj, og hvis man overtræder loven, risikerer man bøder på op til 20 millioner euro, altså lige omkring 150 millioner kroner. Vi lader tallene stå et øjeblik.

www.greyzone.dk: I søndags viste TV2 sidste afsnit i tv-serien Greyzone. Jeg tjekkede domænet ud og fandt 2 fotografer. Og intet mere.

www.new-iihf.com: Og så starter VM i ishockey op. Det sker i Danmark, og vi får en hockeyfest ud over dem alle. Det sjove er at hjemmesiden her har en forside, der ikke findes …

www.maj.dk: Endelig måtte jeg lige tjekke efter hvad dette pragtfulde domæne byder på. Igen blev jeg skuffet. En psykoterapeut har snuppet domænet Maj.dk, men bruger det tilsyneladende ikke til en disse. Kun til at videresende til hans firmahjemmeside. Ærgerligt.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *