Fem nummererede fredagslinks

Fem nummererede fredagslinks

Bombetruslen stod skrevet med store bogstaver på mediernes øverste linjer i ugen der gik. En rar studerende, som naturligt nok var noget nervøs på grund af en eksamen, vakte opstandelse i det indre København, da han forfjamsket både havde svært ved at styre sin bog om terror samt en større kuffert, der indeholdt en printer. Der kan man bare se, hvad it udstyr kan medføre. Når det er sagt, er det også rart at vi er opmærksomme på det der foregår omkring os. I går bankede en ung fyr på min dør og spurgte om han måtte samle mine nedfaldsæbler op. Han var nemlig i gang med at presse æblecider. Det gav jeg ham lov til, men jeg tog også et billede af ham. Man ved jo aldrig… Denne uges fredagslinks trækker dig hen til lækkert tøj, cykelløb for kvinder, en god browser i ny 64 bit version, Cypern (!) samt fjer i luften.

www.apoelfc.com.cy: For første gang præsenterer Nettips et link fra Cypern. Vi hylder et cypriotisk fodboldhold for dets præstation mod de danske mestre fra AaB. Jeg har intet imod AaB, men mener at dansk fodbold skal komme ned på græsset og arbejde for føden.

www.denmark2014.com: Vi bliver i sportens verden. Lad os satse på dansk succes i weekenden under VM i badminton. Jeg hipper og hepper på unge Axelsen!

www.google.com/chrome/browser/?platform=win64: Et langt link. Jeg beklager, men det går til 64 bit versionen af Google Chrome – en stærk browser!

www.wallst.dk: Hvis du er ude efter et skateboard, lækre sneakers eller andet sejt kluns, så er Wall Street et godt bud på en solid webshop.

www.hjerterdametouren.dk: Hjerter Dame touren er et cykelløb for kvinder, hvor der dones 100 kroner pr deltager til Hjerteforeningen.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *