Fem nudanske fredagslinks

Fem nudanske fredagslinks

Valgkampen er i gang! Det er nogle af de overskrifter jeg læste her sidst på ugen, men sandheden er vel, at valgkampen har været i gang siden Helles nytårstale. Danskerne skal til valgurnerne den 18. juni, hvor landets kommende regering og folketingspolitikere skal vælges på demokratisk vis.

Demokratiet er så vigtigt for os, og det er noget vi skal værne om. I en duel er der altid minimum 2 parter, og når den ene skal sejre, er det ofte en sag for publikum: hvem synger bedst? Hvem danser bedst? Sverige, lød svaret i sidste weekend.

Melodi Grand Prix er en af verdens største tv begivenheder, og i år var det altså uden dansk deltagelse på en finaleaften, hvor russerne var lige ved at snuppe sejren foran Sverige. Sådan skulle det ikke gå. Mon der var politik indblandet, da stemmerne skulle afgives i de respektive lande?

Det er fredag, og vi skal i dag hylde fem fredagslinks, som forhåbentlig er med til at berige din dag. Denne ombæring trækker dig i web-manegen, hvor du skal hilse på så spændende ting som kaniner, der blev aflivet, verdens bedste rockband, statistik om danskernes brug af de sociale medier, et fornøjeligt verdenskort samt en interessant undersøgelse, hvor DU er i centrum.

www.rush.com: Rush har hørt til mit favoritband siden jeg var 15 eller deromkring. Der har også været mange andre bands indblandet, blandt andet Dire Straits, men det er altid Rush jeg vender tilbage til. Verdens bedste trommeslager. En af verdens bedste guitarister. En af verdens bedste bassister. Rush!

www.socialstats.dk: Hvordan bruger danskerne de sociale medier? Er Facebook mest populært? Er Instagram ved at hale ind på Facebook? Og hvad med Twitter – er det stadig relativt yt? Tak til Morten for det gode link. Som også indeholder lækre links til mere nørdstof om de sociale medier.

www.wordmap.co: Hvordan siger man ”Tak, mor” på andre sprog? Det kan du se på dette verdenskort, hvor du også kan finde ud af, hvordan du siger ”Hyggeligt at møde dig” eller andre sigende sætninger. Det gør du såmænd ved at skrive noget andet i søgefeltet på hjemmesiden.

www.bbc.com/earth/story/20141016-your-life-on-earth: Bag denne lange webadresse gemmer sig et spændende link, synes jeg. Jorden har været i sving de seneste 4,5 milliarder år, men prøv at indtaste din fødselsdato, dit køn og din højde og se hvad der sker.

www.radio24syv.dk: Og så var det jo i denne uge, hvor jeg måtte lade livet for 2 radioværters skyld. De var sultne og gokkede mig i hovedet 4 gange med en cykelpumpe. For et par år siden var jeg en slem storm. Det er ikke altid nemt at hedde Allan.

Læs også:

2 Comments

  1. Allan2 (affi)

    Jeg er ikke den store radiolytter, må jeg erkende. Jeg tror, at jeg tidligt i ungdommen fravalgte radioen, da DR’s radioværter havde en anden musiksmag en jeg (svært divergérende). På musikfronten halter vi stadigt langt efter Sverige for eks. Imidlertid kan der da være noget at hente, hvis man ikke blot ønsker lidt underholdning i baggrunden. Nu har jeg kigget på 24syv – og jeg har tjekket, Morten’s, links ud også. God deling, må jeg sige, så nu ligger 24syv på min Bogmærkelinje……selvom jeg finder det stærkt betænkeligt, at værterne så hensynsløst angreb vores Redacteur med sofistikerede slagvåben. Næh, det er sande ord. Allan kan være et hårdt navn at bære. Hvis man ignorerer Janteloven, er det dog ikke helt ubærligt. God weekend og godt humør på nettips.

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *