Fem montenegrinske fredagslinks

Fem montenegrinske fredagslinks

Nå, det var noget af en overskrift til fredagslinks, hva’? Det er jo i aften, at de danske håndboldpiger skal vise, at de er dygtige nok til at nå medaljeskamlen. Hvis de glipper aftenens sejr, tror jeg desværre også at de glipper en eventuel medalje. Vi ser.

Medaljer er noget mærkeligt noget. Som regel er medaljer et tegn på en form for anerkendelse. Guldmedalje til den bedste. Bronze til nummer 3. 2’eren får sølvmedalje. Men der er også noget, der kaldes bagsiden af medaljen. Det kan måske bedst betegnes som det minus, der nogle gange følges efter et plus.

Bagsiden af medaljen er samtidig en titel på et album som bandet Magtens Korridorer udgav i slutningen af 1990’erne. Man kan sige meget om Magtens Korridorer, men Johan kan godt nok synge højt. Hvad der egentlig foregår i magtens korridorer er også et godt spørgsmål. Hvem styrer hvad i de kredse?

Magt er attraktivt for mange mennesker. Nogen påstår at penge er magt. Andre postulerer at viden er magt. Magtesløshed er noget skidt, så der skal vi helst ikke ud. Rammes du af magtesløshed, bør du besøge en god ven.

Nettips er din ven og i dag serverer vi 5 fredagslinks, som fokuserer på så spændende elementer som forårsruller, software til Mac, livstricks, gå-cykler og musik hitlister.

www.lopifit.dk: I dag skal du møde noget helt nyt: Lopifit. Her kan du opleve Danmarks første gå-cykel! Du bevæger dig med op til 25 km/t. Du bevæger dig på dette ”løbehjul” med indbygget løbebånd. Cool hollandsk opfindelse.

www.tunecharts.com: Jeg elsker musikquiz, og når jeg selv fabrikerer sådanne små selskabslege, bruger jeg ofte diverse toplister til musikalsk inspiration. Tunecharts er vanvittig god. Hvem lå for eksempel nummer 1 i 1986, hvor jeg blev student?

www.daisydiskapp.com: Hvilke ting er det der ligger og fylder din harddisk op på din MacBook eller iMac? Hent DaisyDisk i en gratis version og bliv klogere. Hvis du køber programmet, koster det 10 dollars, altså omkring 70 kroner.

www.1000lifehacks.com: På 1000LifeHacks får du tips og tricks til de mest mærkelige ting her i livet. Hvordan piller du hvidløg? Vrede kan være lig med positiv energi. Sådan stopper du musikken på din iPhone efter x antal minutter. Und so weiter.

www.forårsrulle.dk: Det er ingen hemmelighed: jeg er begejstret for forårsruller. De er pænt sunde og ligger godt i maven. Især dem fra Daloooooon! – Hvorfor er det godt at spise forårsruller, når man fryser? De’ luuun’! 🙂

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *