Fem matchende fredagslinks

Fem matchende fredagslinks

I går var jeg en tur i Spinderihallerne i Vejle. Et virkelig fedt sted! Her har man taget den kloge beslutning at omforme en tidligere arbejdsplads til et innovativt sted, hvor kreativitet og handel florerer i bedste velgående.

På hjemmeside står der blandt andet: – Spinderihallerne og Kedelbygningen i Vejle er et af Danmarks største udviklings- og innovationsmiljøer, hvor kreative mikrovirksomheder, etablerede virksomheder, viden- og kulturinstitutioner og det offentlige mødes og skaber vækst og forretningsudvikling gennem netværk, samarbejde og brug af hinandens kompetencer.

Dette r klog tale. Mikrovirksomheder skal man ikke tage fejl af. Jeg ved da godt at Lego-chefen smilede bredt forleden dag – og jeg smilede til ham igennem mit fjernsyn, for jeg kom sådan til at tænke på The Julekalender, da han stolt fortalte om regnskaberne i Lego – på engelsk.

Vidste du for resten at Shu-Bi-Dua kalder regnskab for en brusekabine …

Men jeg havde en rigtig god eftermiddag i Spinderihallerne. Jeg havde fornøjelsen af at fortælle om grundlæggende søgemaskineoptimering for 16 virksomheder, som er i fuld gang med at vækste. Det er sådan noget jeg bliver glad i låget af. Gode ideer. Gode initiativer. Godt gåpåmod. Godt købmandsskab.

Nu er det så fredag. Jeg er tilbage i Svendborg og har indfundet mig på Fremtidsfabrikken, som jo er hele Sydfyns iværksætterhus. Om et øjeblik er der markedsmatch, hvor etablerede virksomheder kommer og hilser på os kreative iværksættere. Synergien er i gang!

Denne omgang fredagslinks ser på et blandet mix af software, grafisk design i Vejle, Spinderihaller, ballade i en kommune samt arbejdsglæde.

www.spinderihallerne.dk: Tjek lige hjemmesiden for Spinderhallerne ud. Her får du et indblik i hvilken energi, der triller igennem æteren dér.

www.majasvensk.com: Trods et domæne som både er amerikansk (.com) og svensk ;-), så er der tale om Maja, som er en vældig, meget dygtig grafiker og webbureau i ét beliggende i Vejle, hvor Maja holder til i netop Spinderihallerne.

www.kolding.dk: Der er anderledes dårlig stemning i Kolding, hører jeg fra pålidelig kilde. Borgmesteren mener at et parti er skyld i, at investorerne holder sig fra at bruge masser af penge i byen. Synergi? Hmmm …

www.greatis.com/unhackme: Jeg kender ikke dette stykke software, men læste om det i vores forum. Det klarer popup reklamer, uønskede programmer, trojanere og andet skidteras. Installer det, men på eget ansvar!

www.arbejdsglædeministeriet.dk: Et fantastisk domæne. Jeg sprutter af energi, og når du først har mødt John, som står bag Arbejdsglædeministeriet, er du klar til at se endnu lysere på dit arbejdsliv. Inspirerende.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *