Fem legende fredagslinks

Fem legende fredagslinks

(Igen er vi så heldige at have Morten som fredagsbidragyder. Det er vi meget glade for. Det er nemlig garanti for kvalitetslinks. Tak, Morten. God fornøjelse. Allan)
I dag starter vi ved klassikerne og arbejder os frem! Vi starter på Statens Museum for Kunst og bevæger os videre til en fascinerende animationsfilm. Så skal vi kaste et blik på robotten Asimov, hvorefter vi kaster andre blik på New York fra en anden tidsalder. Endelig strander vi på et dansk site med ”stumper af underholdende, rørende, latterlige, interessante, uforståelige samtaler fra Danmark.”

www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights: Statens Museum for Kunst Highlights. SMK har en god hjemmeside med mange oplysninger, men deres Highlights-sektion er en god side til at lade sig inspirere af. På denne side har de en række værker fra forskellige perioder, som bliver beskrevet og kommenteret ganske detaljeret.  Billederne ligger til fri benyttelse i ganske høj opløsning, så det er en god måde at få nye baggrunde til sin desktop på… (Illustrationen til denne artikel er netop Mortens desktop).

www.sitasingstheblues.com/watch.html: Sita Sings The Blues af Nina Paley. Nina Paley har lavet en interessant animationsfilm over den indiske Ramayana – et religiøst eventyr, kan det vel beskrives som? – med en sideløbende nutidig historie, og så blandet med gamle jazzsange. Det lyder som en besynderlig kombination, men det er meget flot og professionelt lavet. Filmen er til rådighed til download, og også på Youtube.

www.ptscientists.com/asimov: Part Time Scientists: Asimov. Den populærvidenskabelige side Part Time Scientists har en tegneserie med deres robot Asimov – lidt som Mars-roveren med kunstig intelligens. Underholdende for videnskabsentusiaster.

www.dailymail.co.uk/news/article-2134408/Never-seen-photos-100-years-ago-tell-vivid-story-gritty-New-York-City.html: Hidtil ukendte billeder fra New York for 100 år siden. Denne stemningsfulde billedsamling viser folkelige billeder fra det gamle New York for 100 år siden – men er kun toppen af isbjerget for en gigantisk billedsamling, der linkes til i artiklen.

www.overhoert.dk: Overhørt i Danmark. Meget enkelt: En side, hvor man samler det op, som folk omkring én siger. Der er nogle besynderlige kommentarer imellem!

{fcomment}

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *