Fem kapsejladske fredagslinks

Fem kapsejladske fredagslinks

Ude foran mit vindue her på Fremtidsfabrikken sejler den ene sejlbåd efter den anden. De fleste er på vej til at sejlads, hvor de skal sejle Fyn rundt helt alene ombord på deres fartøj. Vejret er fornuftigt, vinden er god og endnu ingen regn.

At sejle rundt om noget ligger mig fjernt. Jeg bliver ofte spurgt om jeg ikke har en sejlbåd, når jeg nu bor i det sydfynske øhav. Svaret er nej. Jeg er landkrabbe.

Faktisk mener jeg med bestemthed, at jeg bliver ramt af stress, hvis jeg skal være alt for længe på havvand. Man kan jo ikke rigtigt foretage sig noget derude. Og wifi er der formentlig heller ikke. Og toiletbesøg samt brusebad er så besværligt.

Men jeg anerkender at mange mennesker er glade for at sejle. De slapper af derude. Stresser af. Nyder naturen og de fantastiske oplevelser, som fisk og svømmende pattedyr af og til giver. Men jeg er landkrabbe og foretrækker en cykel frem for en båd.

Fredagens links er inspireret af kapsejladsen. God sejlads. Ohøj!

www.silverrudder.com: Kapsejladsen, som starter i Svendborg, går under det særegne navn Silverrudder. Jeg ved ikke hvad det betyder, men det handler sikkert om sølv.

www.asgeirmusic.com: Mens jeg forfatter dette skrammel, spiller Spotify i baggrunden. Asgeir spiller et ganske fortrinligt nummer, og mon ikke han stammer fra Island. Der er dælme også meget vand man kan padle rundt i.

www.carlholst.dk: Somme tider sker det, at man kommer ud på dybt vand …

www.kk.dk/vibyggerbro: Det er ofte en god ide med en bro, hvis der er vand imellem to punkter. I København bygger de vist nok en bro, der skulle gøre livet nemmere, men i virkeligheden er situationen en anden.

www.debitoor.dk: På falderebet får du et link til et gratis, dansk økonomisystem, som tilgås opnline. Det betyder at du kan udskrive fakturaer uanset hvor du er i verden – måske omme på den anden side af jorden, forbi nogle af de store oceaner.

Læs også:

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *