Fem jordnære fredagslinks

Fem jordnære fredagslinks

Første maj nærmer sig. Så er det at folket skal ud med fanerne og svinge dem i takt til gode arbejdersange og -viser. En god tradition som understreger at det er vigtigt med fællesskab og fælles fodslag. Together we stand – divided we fall.

Fællesskab er også et solidt tema på nettet. Her på Nettips hylder vi et fællesskab igennem vort it forum, hvor alle er velkomne og hvor alle kan ytre sig. Vi dyrker ytringsfrihed på Nettips, men vi er også nødt til at have regler for at have et forum kørende, hvor alle kan føle sig velkomne.

Og det er på godt og ondt med disse regler. I princippet synes jeg at alle fællesskaber skal have så få regler som muligt. Sund fornuft og omtanke er nøgleord for mig, og hvis vi dog bare kunne blive bedre til at tænke os om, inden vi skriver noget stødende i debatforummer og på Facebook og trykker på Send-knappen. Så ville mange regler kunne “censureres” bort.

Anonymous er et fællesskab som også oplever kurrer på tråden. Denne gruppe af dygtige it folk oplever i disse dage en dansk “undergruppe”, som nu vælger at bryde ud af fællesskabet. Jeg har ikke sat mig dybere ind i hvorfor, men grundlæggende handler det om at man ikke er enige om nogle spilleregler – går jeg stærkt ud fra.

Det er blevet fredag, og vores gode husven, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, har sendt os Canva-tip. Canva er et genialt sted på nettet, hvor du kan skabe små stykker grafik til ting og sager. Desuden har Morten gjort os opmærksom på et spændende tiltag hos P6Beat, Danmarks måske bedste musikkanal. Den skal desuden stå på massage

www.charlotteshj.dk/2016/04/24/lav-nemme-infografer-i-canva: Her lærer du at skabe små infographics hos Canva.

www.dr.dk/p6beat/p6-beat-elsker-radio: Morten skriver: En anden, der måske er interessant – man kunne måske linke til hele serien, men ellers denne seneste episode; P6Beat laver nogle vildt lange features med forskellige musikere. De har således i anledning af den nye skive lavet 6 timer om Dizzy Mizz Lizzy, hvor nogenlunde al musik af bandet bliver spillet. TAK, Morten! Jeg er vild med Dizzy!

www.ergomassoeren.dk: Har du brug for en massør til at foretage god massage på din krop, er Ergomassøren i Svendborg et godt bud. Hold i nakken eller øm krop? Jette kan hjælpe dig.

www.lego.com: Så fik Lego et chefskifte. Nu skal der åbenbart en ny mand på posten til at styre klodserne, hvis man kan tillade sig at skrive det. Lego gør det forbandet godt. Respekt herfra!

www.piriform.com/ccleaner: Så er gratisprogrammet CCleaner ude i en ny version. CCleaner hjælper dig med at få ryddet op på din harddisk. Og programmet er effektivt. Mere end du drømmer om!

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *