Fem helbredende fredagslinks

Fem helbredende fredagslinks

I dag vågner Danmark til en ny flok mennesker, som skal styre landet de formentlig næste 4 år. Efter 3 ugers valgkamp må vi konstatere at det blev et spændende valg med demokratiet i fokus. Heldigvis for det.

Tillykke til vinderne. I har gjort jer fortjent til at styre Folketinget på forsvarlig vis, og jeg har stor respekt for at I vil være med til at gøre en forskel for befolkningen. Vi fulgte naturligvis med i går aftes, og heldigvis havde vi både ost, rødvin og kiks nok til at holde os vågne til 01.45.

Nu er det altså fredag, og nogen trænger måske til en behandling af en eller anden slags. Derfor dedikerer vi denne omgang fredagslinks til de helende hjemmesider. Du bliver ikke nødvendigvis et bedre menneske af at besøge hjemmesiderne, men du bliver i al fald bedre informeret.

Der er ingen tvivl om at du med garanti også kender et websted, der fortjener plads i denne samling. Hit med linket i kommentarerne herunder.

Læs og klik videre til hjemmesider som handler om hypnose, ergoterapi, akupunktur, sensitivitet og stress.

www.stressforeningen.dk: Stress er efterhånden desværre blevet en folkesygdom. Hos Stressforeningen kan du læse meget mere om stress og om de behandlinger der hjælper dig videre, hvis du er ramt af stress.

www.lottepalsteen.dk: Nogen af os er særligt sensitive. Uden at jeg skal kloge mig alt for meget på det område, så handler det om at mange bevæges positivt og negativt på ting, som slet ikke rammer andre. Det ved Lotte Palsteen en masse om.

www.levlivet-hypnose.dk: Hypnose og hypnoseterapi kan være et ganske stærkt forslag til folk, som trænger til hjælp over for vægttab, rygestop, depression, angst og eksamensangst. Lillian Larsen ved Svendborg tilbyder sin faglige ekspertise.

www.kcpedersen.dk: Kirsten C. Pedersen er et vidende menneske om ergoterapi. På hendes hjemmeside kan du købe udstyr, der hjælper dig i hverdagen, for eksempel håndledsstøtter til dit tastatur, hvileskinner, elektrisk skruelågsåbner og varmeluffer.

www.horsensakupunkturklinik.dk: Akupunktur! Er det ikke noget med nåle? Jo, det er det vist. Og de nåle prikkes ind i din hud hist og her. Akupunktur skulle kunne hjælpe på mange områder: allergi, forstoppelse, frostskader, impotens, nyresten, søvnløshed, migræne og meget mere. Det hjælper de med i Horsens.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *