Fem Friday’ske fredagslinks

Fem Friday’ske fredagslinks

I går faldt dommen: du må ikke aflure andre folks gøremål via Dankort og sælge oplysningerne til glubske journalister og chefredaktører. Fy. Det værste i sagen er at det rent faktisk har fundet sted. For ganske nyligt.

Og en af personerne i sagen er tidligere spindoktor for nogle af landets politikere. Man kan mene meget om de danske politikere – nogle af dem sælger deres politiske ståsteder for en ministerbil – men når rådgivere sælger ud af moralske begreber, skal vi råbe vagt i gevær.

Det skal vi også når såkaldte journalister skriver alt deres gylle og får budskaberne forklædt som journalistik. Disse sladder-skribenter har én dagsorden: at få deres historier så godt pakket ind, at de opnår spalteplads på forsiden af kulørte blade.

Det er kvalmende. Ubehageligt. Alarmerende. Tænk at man tager en anerkendt uddannelse for at bruge den som afsats for løgne og intetsigende skriblerier om de kendte mennesker i Danmark. Nu er jeg jo ikke i målgruppen for disse skriverier. Heldigvis. Men tænk om man pludselig kunne se sig selv som person i sådanne historier.

Skønfiktivt junk

Allan Bojsen genkendt i Svendborgs gågader. Allan Bojsen har problemer med ryggen. Vinyl i familien Bojsens hjem. Allan Bojsen talte med erhvervsmand i 22 minutter. Allan Bojsen har hang til italiensk vin. Allan Bojsen ramt af tømmermænd.

Men hov! Vi har glemt en medspiller: læserne. For hvis folk boykotter denne form for journalistik, ville drømmescenariet være at disse kulørte blade drejer nøglen. Hvorfor køber folk denne form for skønfiktivt junk? Hvad er det der gør, at vi gider at bruge penge på historier, som handler om de kendte? Uanset om det er sandheder eller løgne?

Fredagens links byder på godterier i form af gratis programmer til Mac computere, dårlige skalddyr hos en dansk Michelin restaurant, et godt domæne til en halvtam affære samt en dygtig, blind foredragsholder.

www.itoi.dk: Søren Holmgren er dobbelt olympisk guldvinder i goalball. En øjensygdom gjorde ham blind, og alligevel har det ikke kunne sætte begrænsninger for Holmgren. Stålvilje!

www.julefrokost.dk: Måske tidens hotteste domæne i Danmark? Hjemmesiden bruges til et intetsigende arrangement i København.

www.geranium.dk: Geranium er en såkaldt Michelin restaurant. Altså en restaurant i høj, høj kvalitet. Men måske også en restaurant, som ikke tager håndtering af skalddyr alvorligt? Ps. Deres efterårsmenu koster 2.000 kroner. Pr person.

www.opensourcemac.org: Arbejder du på en Mac computer? I så fald er der gratis programmer, altså freeware, til maskineriet hos Open Source Mac.

www.ebbemunk.dk: Link om Mac fjernet. I stedet indsat et link til Ebbe Munk som hjælper med tekster til blandt andre CV Jørgensen på fremragende vis.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *