Fem forfriskende fredagslinks

Fem forfriskende fredagslinks

Tjuhej. Så er sommeren forbi nu. Og den nærmest fløj afsted. Uhahaha. Fantastiske CV Jørgensen vidste hvad det handlede om tilbage i 1980, da han indspillede det prægtige nummer Det blonde danske smil. Heldigvis er vi danskere relativt gode til at smile.

Mange går rundt med et smil om munden i disse dage. Det skyldes at en vældigt smilende politiker i Europa Parlamentet nu ses efter i kanterne, fordi han ikke vil fremvise bilag. Hvis du vil have ram på hvem som helst, skal du blot bede vedkommende om at se vedkommendes bilag. De fleste af os har måske lig i lasten, når det handler om bilag.

Stein Bagger smiler også. Eller ikke Stein Bagger, men den den nye Stein Bagger med det nye navn. Han havde også rod i bilagene samt så mange andre ting. Men der er ingen tvivl om at han smiler. Indtil alle hans penge bliver fundet. Frem i lyset med pengene, så du kan betale din gæld, hr. Ukendt.

Ukendt kunstner spiller i aften i Drs enestående koncertsal, når der uddeles P3 Guld. Det er en prisoverrækkelse familien og jeg var så heldige at overvære for år tilbage. Det er måske det mest seriøse tv show vi kan se i fjernsynet. Måske. Jeg elsker at se unge talenter, så aftenen dækkes op med et glas italiensk rødvin og DR3 klokken 21.

Denne fredag byder på lidt af hvert. Vi skal tale om skybrud, 18 års fødselsdag, gratis styresystem så du kan få en Chromebook, cellist fra Sydfyn samt P3 Guld.

www.ds-raad.dk: Ds i domænet står for Dansk Skybrud. Bag dette firma står Jan Crone Foster, som på virkelig dygtig vis har udviklet et firma, som hjælper mange i disse tider, hvor vi ikke er herrer over vejr, vind eller pandehår. Dansk Skybrud Rådgivning anbefales varmt herfra. Meget varmt.

www.neverware.com: Hvorfor ikke forsøge at installere et andet styresystem på din halvgamle bærbare computer? På Neverware (lækkert navn i øvrigt) kan du hente en version af det styresystem, som bruges på Chromebooks. Det er en løsning jeg skal forsøge på den tilstøvede Lenovo dferhjemme ved lejlighed. Og det er gratis!

www.annevilain.dk: På Sydfyn har vi mange musikalske genier rendende rundt. En af disse er Anne Vilain, som mestrer spillet på cello til ypperligste niveau. Læs mere om Anne og de ensembler, som hun spiller i på hendes website.

www.dr.dk/p3/p3-guld-programmer: Spændt gik jeg ind på Drs hjemmeside om aftenens brag af en prisuddeling for at læse meget mere om de nominerede, priser, optrædende og den slags. Jeg blev skuffet. Slemt. 02 til DR for deres P3 Guld sektion. Det kan Bojsen IT godt hjælpe dem med 😉

www.sorenbojsen.dk: Endelig skal vi fejre en fødselsdag i hjemmet her i weekenden. Knægten fylder 18, så nu er han myndig. Og snart kører han vel rundt i familiens Skoda. Tillykke, knægt.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *