Fem flettede fredagslinks

Fem flettede fredagslinks

Denne uge stod i netværkets tegn for mig. Altså ikke trådløst netværk eller LAN. Du ved, det vi alle har brug for, når vi skal have et skud Facebook, Gmail eller nyheder. Nej, med netværk mener jeg det menneskelige aspekt i at mødes med andre mennesker af kød og blod.

I mandags deltog jeg i et netværksarrangement, som Erhvervsklub Fyn stod for. Emnet handlede om de virkelige og de virtuelle netværk. Med virtuelle netværk menes oftest de sociale medier, hvor vi opdaterer omverdenen med budskaber, links, billeder, videoklip og meget andet.

Og så er der de virkelige netværk, hvor man hilser på hinanden. Ikke ved hjælp af en thumbs up, men ved hjælp af et håndtryk. Jo, man kan rent faktisk mærke hinanden i sådanne virkelige netværk.

Hvilke netværk deltager du i?

Dagen efter deltog jeg i et lokalt sportsnetværk. Basketballklubben Rabbits har et velfungerende sponsornetværk, og i dette netværk havde vi fokus på et virtuelt netværk i 3 stive timer. LinkedIn var på dagsordenen, hvor vi fik styr på diverse grundlæggende indstillinger i LinkedIn.

Onsdag var jeg inviteret til et møde i Odense, hvor 2 unge mennesker havde fået en god ide. Hvad ideen går ud på, røber jeg ikke, men jeg kan sige så meget, at netværket havde hørt om ideen, og at de allerede havde fået et godt tilbud på hånden.

Og torsdag besøgte jeg en god ven på Langeland. Han er en del af et netværk jeg også hører med i, og vi fandt ud af, at vi godt kunne begå lidt business sammen. Eller rettere: han skulle bruge hjælp til opgradering af hjemmeside, så vi fandt ud af, at det kunne vi godt hjælpe hinanden med.

Hvilke netværk er du med i? Har virksomheden en personaleforening med gode, sociale og festlige tilbud? Deltager du i studiegrupper om sjældne, sibiriske fugle? Er du aktiv i en cykelklub? Har beboerforeningen et netværk, hvor I drikker kaffe hver tirsdag aften?

Netværk er vigtigt. At være en del af noget godt. At kunne se, høre og samtale med mennesker. Nogen elsker at komme ud og mærke verden. Andre foretrækker at røre netværket via det trådløse internet. Uanset hvad er netværk vigtigt, så dyrk det!

Fredagens links går til så specielle og spændende ting som

www.kene.dk: Kene i Odense tilbyder administrationsservice, rekonstruktion, revision, regnskabsservice, bogføring, ejendomsadministration, boligudlejning, tæppe- og gulvbutik og meget mere i Odense.

www.rabbits.dk: Rabbits er et af Danmarks bedste basketballhold. Rabbits hører til i Svendborg og er nogle ægte, vilde kaniner.

www.it-factory.dk: Ekstra Bladet har fundet Sten Hansen, og på dette link ser du at der er gjort klar til en masse spændende indhold …

www.saturdaynightfevermusical.dk: I aften er der premiere på Saturday Night Fever musical i København. Det skal nok blive lækkert, fedt, cool og totalt syret. Stayin’ alive, venner.

www.travolta.com: Og derfor er vi nødt til at slutte af på John Travoltas hjemmeside, hvor du kan se, at han har taget et par kg på siden han for år tilbage styrede dansegulvet.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *