Fem flensborgske fredagslinks

Fem flensborgske fredagslinks

Har du lagt mærke til at dagen er blevet markant længere på det sidste? Skønt at vi nu ikke skal tænke cykellygter, når vi cykler en tur om eftermiddagen klokken 15 … Lys giver energi, og det handler om at komme ud i lyset og suge lidt til os.

Fredagen bruges også af mange til at suge med støvsugeren. Her er der jo sket lidt af en udvikling, når vi tænker på hvor mange smarte robot støvsugere, der er dukket op. Men er de egentlig særligt smarte? Jeg ejer ganske vist ikke selv én, men kommer de ordentligt ind i krogene? Og kan de selv finde hjem til basen?

Vores labrador har især én hovedfjende: vores støvsuger. Jeg tør slet ikke tænke på hvilket scenarie, der ville vente fredag eftermiddag, når man kommer hjem og glæder sig til weekend: Jerusalems ødelæggelse samt en hund, der ser selvtilfreds ud i hundekurven. ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”.

Sådan er der mange, der har tænkt. Og det er jo godt nok. Man skal tro på sig selv. Undlad at mænge dig med folk, som piller selvtilliden ud af dig. Nix, ud i foråret, hiv energi i kroppen og spankuler derudad. Det bliver et godt forår!

Og så til fredagens links, der henter inspiration fra Flensborg. Denne nordtyske by er en perle på mange måder, og i øjeblikket har byen besøg af et par delfiner, som elsker tyske sild. Fredagens links inviterer dig med på livestreaming, tips til sociale medier, robotstyrede lagerhaller, helikopterture over København og en visuel præsentation af, hvad der sker når du søger i Google.

www.danishfly.dk: Hvis du en dag tænker at du trænger til at få lidt luft undervingerne, så snup en helikoptertur over København. 12 minutter koster 645 kroner. Det er lidt over en 50’er i minuttet.

www.autostoresystem.com: Forestil dig et lager, hvor hele moletjavsen styres af robotter, der fiser rundt imellem hinanden. Forestil dig at besøge hjemmesiden her.

www.hootsuite.com: HootSuite er for folk, som er pjattede med at bruge de sociale medier på professionelt niveau. Der er en gratis løsning du kan starte med.

www.google.com/insidesearch/howsearchworks/thestory: Trods den lange URL synes jeg du skal besøge dette sted. Her ser du hvad der sker, når folk indtaster søgeord i Google, forklaret på pædagogisk og Jørgen Clevin maner.

www.livestream.com: Er du til livestreaming udsendelser på nettet? Her får du livestream på mange niveauer. Det er ikke gratis men måske et alternativ til Licens Lars?

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *