Fem feminine fredagslinks

Fem feminine fredagslinks

Mens disse linjer skrives, lytter jeg til Vinnie Who. Dette danske band er på vej. På turné. Og så har de sagt ja til at få deres nyeste album solgt i Tiger butikker Europa rundt. Det er en udvikling, som jeg kun kan have respekt for – og undren.

Normalt sælger kunstnere ikke nye albums i en butik som Tiger, hvor varerne typisk koster fra 10-30 kroner. Det har Vinnie Who valgt at gøre. Tendensen i samfundet er klar: vi mennesker sidder ved vores bredbåndsforbindelser og downloader den ene Gigabyte efter den anden.

Sådan noget kaldes også streaming. Lige nu spiller Vinnie Who på min Spotify konto, som jeg giver 149 kroner om måneden for. Så kan fruen og jeg lytte til musik døgnet rundt – og det samme kan knægten, når han spadserer rundt med hørebøffer på ørerne

Hvad fremtiden bringer er svært at spå om. Også på musiksiden. Jeg sidder i min lænestol og skriver disse linjer på min MacBook. Måske er computeren integreret i min kommende lænestol? Ikea har jo allerede gang i møbler, som har indbygget trådløs opladning. Læg din smartphone på natbordet. Næste morgen er den ladet op.

Inden vi går i selvsving over fremtiden, så husk at leve i nuet. Gør de ting som du har lyst til, hvis muligheden byder sig. Udskyd helst ikke alt for meget. Life is good. Grib dagen.

Fredagens links handler om sundhed, Vinnie Who, et amerikansk magasin, fødevaremaskiner og det famøse rejsekort.

www.vinniewho.dk: Dette er vel en typisk Vinnie Who. Bedst som man tror at bandets hjemmeside med videoklip, lydprøver, pressefotos og Vinniepedia dukker op, sendes man blot videre til bandets Facebook profil. Jeg får mere og mere respekt for dette band, og jeg vil glæde mig til koncerten i april, hvor de spiller på Harder’s i Svendborg.

www.rejsekort.dk: Er dette Danmarks mest udskældte kort i pengepungen? Husk at stemple ind. Husk at stemple ud. Husk det ene og det andet. Men glem alt om kontanter.

www.fmm.dk: FMM står for Food Machinery Market, og denne fynbo fra Jylland køber og sælger brugte maskiner til fødevareindustrien. Den slags mennesker kender jeg ikke mange af. Torben sælger køleskabe, Jens sælger kontormøbler, Lars sælger historier og Steffen sælger kartoffelskyllemaskiner.

www.theslicedbreadclub.com: The Sliced Bread Club. Hmmm. En skiveskåret brødklub? Hvad går den fortælling ud på? Jo, her kan du læse historier om mangt og meget. Lightere forklædt som motorcykler. Shetland ponyer med sweatere på. Vanvittige russere. Mode for mænd og kvinder. Og sjove ting.

www.aktivvelvaere.dk: At definere velvære er ikke nemt. Ej heller svært. Velvære må være meget individuelt. For nogen er det stor velvære at sidde blandt en flok Brøndbyfans. For andre handler det om at dyrke frimærker. For Jane handler det om sundhed. Og det har hun forstand på. Således har hun mestret at tabe sig 25 kg. Jane er et eksempel på at vi skal huske at leve sundt, og at det ikke er for sent at foretage en vending, hvis det er nødvendigt.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *