Fem døsige fredagslinks

Fem døsige fredagslinks

Vi bevæger os ind i slutspurten, nr det handler om jul og dens gøren og laden. Mange familier og virksomheder i Danmark har travlt med at planlægge, så alt går op i en højere enhed. Juleindkøb. Juleferie. Julehygge. Julefrokoster. Julefred.

Og fred er mit største ønske i år. Igen i år. Jeg bliver trist, når jeg ser hvad der sker i Aleppo og i Istanbul. Hvad er det, der sker omkring os? Og hvorfor skal en relativ ung politibetjent skydes ned uden motiv? Hvad er det der sker?

Der findes ingen nemme svar på situationen. Vold eskalerer tilsyneladende, og trods mange ihærdige forsøg på at skabe et overblik over fremtidige indsatser, må man konstatere at nogle af de hidtidige tiltag ikke har virket. Desværre. Hvad får unge mænd til at gå amok og hvad får unge mænd til at se sig gale på det omgivende samfund?

Det er samfundets skyld. TV2 sang det for år tilbage, og det er soleklart at vi alle i samfundet har vores skyld. Vi har alle en mulighed for at præge udviklingen. Smil til ham du ikke kender. Hjælp hende, som har brug for en hjælpende hånd. Del ud af dit overskud. Altså overskud på et flerdimensionelt plan.

Kunst, babyudstyr og rygestop

Jeg har gransket lidt i en netværksgruppe på Facebook, hvor iværksætter færdes. I den forbindelse faldt jeg over en tråd hvor de skriver lidt om hvad de foretager sig. Det munder ud i en broget skare med masser af spændende ideer og erhverv.

Jeg har plukket i nogle af webadresserne og er kommet frem til nedenstående fredagslinks. Her hilser du på mange forskellige iværksættere som for eksempel har forstand på juridisk rådgivning, bilpleje, babyudstyr, rygestop, stress og kunst.

www.dynamicminds.dk: Er du parat til forandring? Det er overskriften på denne hjemmeside, hvor du kan få hjælp til blandt andet rygestop, vægttab, misbrug og stress.

www.spoton.land: Specielt domæne, ikke sandt? Det er ikke mange domæner der huserer med endelsen .land. Nå, her får du hjælp til bilpleje.

www.babadut.dk: Endnu et pudsigløjerligt domæne. Babadut. Det handler om udstyr til babyer og børn. Kig ind og se en masse farverige produkter. Måske en julegaveidé?

www.legalconsult.dk: Trænger du til juridisk rådgivning, er Legal Consult parat til at hjælpe dig. Legal Consult tilbyder juridisk bistand for private og erhvervsdrivende.

www.kunstdanmark.dk: Her skal det handle om kunst i Danmark. På denne oversigt skulle det være muligt at finde showrooms, gallerier og workshops. Lad kreativiteten blomstre!

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *