Fem biostrale fredagslinks

Fem biostrale fredagslinks

I sidste uge startede artiklen i Danmark og arbejdede sig ud i verden. 
Denne gang bliver det så omvendt, men første link er lidt for flot til at lægge til sidst.


www.360cities.net/gigapixel/strahov-library.html
Et imponerende detaljeret 360-graders panoramabillede af Strahov-biblioteket i Prag. 



www.jamendo.com
Jamendo
er en side, hvor en masse musikere fra hele verden har lagt deres musik op til frit download – med en opfordring til at donere, hvis man sætter pris på musikken; men det kan hentes uden betaling og er ofte under f.eks. Creative Commons-licenser, så man har lov til at give den videre, hvis venner og bekendte sætter pris på den. Gode eksempler på interessant musik kunne være Your Reality af STEEP eller de to albums af Pornophonique, som bruger gamle 8-bits spillemaskiner til at levere lydeffekter til deres musik.


http://screencasters.heathenx.org
Selv om der ikke længere laves nye videoer, så har denne side en imponerende samling af instruktionsvideoer til Inkscape – et særdeles potent open source-program til at lave vektorgrafik med. Videoerne er tiltænkt til nye Inkscape-brugere, som på denne måde lærer, hvordan de grundlæggende principper og redskaber fungerer. Imponerende billeder med enkle teknikker.



http://da.lernu.net/
Lernu
! betyder Lær! på Esperanto. Selv om man ikke hører så meget om det internationale sprog, som man engang gjorde, har det fortsat mange tilhængere. Den danske Esperantoforening anbefaler Lernu! til lære dette yderst velstrukturerede kunstsprog, hvis opbygning og yderst få regler gør det meget let at komme i gang med.

www.litteratursiden.dk
Litteratursiden er den nok største hjemmeside om hvad der sker i dansk litteratur. Siden er oprindeligt et foreningssamarbejde af danske biblioteker, men man opfordrer til, at også andre bidrager. Der kan findes videointerviews med forfattere, henvisning til læsekredse, boganmeldelser, anbefalede læseliste med videre.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *