Fem berusende fredagslinks

Fem berusende fredagslinks

Det kan være mere end hårdt at arbejde med kriminelle elementer i Danmark. Nyborg Statsfængsel har tilsyneladende alt for store udfordringer med indsatte. Disse udfordringer kan man vel sagtens kalde problemer, og problemerne vokser dagligt.

Det medfører at flere og flere fængselsbetjente melder sig syge. De føler sig mere end pressede i hverdagen, og det sker i samhørighed med at der bliver færre betjente, som skal løse flere opgaver. Enhver med bare lidt matematisk sans kan regne ud, at det går den gale vej.

Samme tendens ses andre steder i samfundet. Klasseeksemplet er de søde sygeplejersker, som til stadighed skal løbe stærkere for at nå de arbejdsopgaver, der bliver stillet i udsigt. Når færre hænder skal løfte flere opgaver, må man spørge sig selv, om der er logik indbygget? Eller kassetænkning?

2 medarbejdere er tæt på en million

Personligt tror jeg på det sidste. Jo mere energi, virksomhed og indsats man kan hive ud af de ansatte, jo bedre er det, for så kan man måske spare en medarbejder til 400.000 kroner om året. Kan man spare 2 medarbejdere, nærmer vi os 1 million i sparede lønudgifter. Om året.

Det er der mange ledere og chefer, der er fristet af. De har måske fået en besked oppefra i systemet: – Vi skal spare. Gør noget! Det gør chefen så ved at kigge på antal hænder i forhold til opgaver. Kan Hans Hansen bestille noget mere, kan vi spare Lise Lisesens løn.

Jeg kommer selv fra et system, hvor man i højere grad begyndte på at presse de ansatte til at bestille noget mere. Skolevæsenet oplever nemlig også hårde tider, og det kommer desværre tit til at gå ud over de undervisere, som er ”på” dagligt i mange timer.

Stress og nyt arbejde

Resultatet er at nogen går ned med stress, mens andre finder andet arbejde. Selv hoppede jeg fra katederet på en skole til et liv ved eget skrivebord i et iværksætterhus. Nu er jeg presset på en anden måde. Jeg har nemlig selv ansvaret for at finde kunder og løse opgaver, så jeg kan fakturere og dermed tjene penge til mad og husleje.

Men min frihed er ikke til diskussion. Når jeg en gang imellem føler mig presset til at finde nye kunder i min WordPress virksomhed, tænker jeg altid på, at alt skal foregå i et tempo, som er optimalt for mig. Somme tider kan jeg knokle dage og uger i træk, velvidende at friheden hele tiden er til stede. Den frihed har man sjældent, når man er ansat i en virksomhed.

Fredagen kalder, og vi skal se på så forskellige emner som eksklusive vinreoler produceret i Danmark, et mentornetværk på Sydfyn, gode tilbud i indbakken, Wimbledon tennis samt Slowdive – et herregodt band.

www.eksklusive-vinreoler.dk: Vinkendere og –samlede har naturligvis deres egne vinreoler. Man kan købe discount, produceret i andre lande, eller man kan købe kvalitet: ægte vinreoler i egetræ, designet og fremstillet i Danmark.

www.3pmentor.dk: På Sydfyn har dygtige folk fået en god ide: at lade direktører være mentorer for flygtninge, som gerne vil i beskæftigelse, uddannelse eller starte egen virksomhed.

www.wimbledon.com: Som tidligere tennisspiller på absolut bundamatørniveau skal jeg da naturligvis huske at gøre opmærksom på finalerne i weekendens turnering i London. Desværre er Caroline sendt ud, men der er mange andre lyspunkter.

www.slowdiveofficial.com: Det er ingen hemmelighed, at jeg er musiktosset. Slowdive er et af de bedre navne i tiden – synes jeg. De har netop spillet på Roskilde. De spiller igen i Danmark den 30. september, men koncerten er desværre udsolgt.

www.greedeals.com: Greedeals serverer af og til gode tilbud, som jeg har sagt ja tak til et par gange eller 3. Det er typisk software eller online tjenester til special price. Prøv deres nyhedsbrev og se om det er noget for dig.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *