Fem beblæste fredagslinks

Fem beblæste fredagslinks

Hold på hat og briller. Fy for pokker hvor det dog blæser i øst og vest, samt nord og syd. Jeg håber ikke at husets tag letter, og jeg krydser fingre for, at du er sluppet nådigt igennem nattens orkan, storm, blæst og brise. Ugen har ellers budt på Bendtner-mål, PET-farce samt endnu større farce i Nyborg, hvor en enkelt politiker med under 200 personlige stemmer sørgede for, at en rød borgmester pludselig var blå. Jo, det understreger jo temmelig meget, at selv om det somme tider ser trist ud, er der faktisk megen moro omkring os, hvis blot vi kigger grundigt nok efter, ikke sandt? Nå vi skal til fredagshyggen med fredagslinks, og i dag trækker vi dig hen til skeer af træ, en håbløs orkan-side, en blog for kvinder, dygtige fotografer fra Norden samt Julemanden. Hohoho.

www.orkan.dk: Endnu et eksempel på, at et sprudlende domæne skal misbruges af intetsigende indhold, produceret i et forældet program. Eneste lyspunkt var et nostalgisk tilbageblik på navnet Netscape i sidens kildekode…

www.worldphoto.org: Så skal vi have kåret en dygtig fotograf fra Norden. Det sker med The Nordic Award, som er en pris, der er stiftet af Sony. Se blandt andet flotte fotos fra 2013.

www.santa-greenland.com: Så skal det selvfølgelig også handle om selveste julemanden, som skulle være på trapperne. Denne julemand bor i Grønland. Er der mon flere?

www.womenistic.com: Womenistic skulle være en blog for kvinder. Her kan man læse om skønhed, sundhed, hjemmet, børn, rejser, livet som helhed samt sex. Mænd har ikke adgang – eller har vi?

www.londonspoonclub.co.uk: Dagens måske mest værdifulde link går til London, hvor man har skabt en vaskeægte ske-klub, altså en klub hvor man interesserer sig for skeer. Og så er det endda træ-skeer.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.