Facebook: sortér i venners opslag

Facebook: sortér i venners opslag

Hvis du er på Facebook ligesom jeg, har du sikkert bemærket, at første blik på din side, når du er logget ind, er fyldt med opslag, statusopdateringer, links, billeder og meget mere. Disse opdateringer mv. stammer altså fra folk, som du har indgået venskab med. Nu er det blot ingen hemmelighed, at man er mere venner med nogen end med andre. Faktisk kan man i teorien sagtens være venner med nogen, som egentlig ikke siger én ret meget. Alligevel vil det måske såre, hvis man ophæver venskabet, så hvad gør man hvis man synes at vedkommendes opslag er ligegyldige for én selv? Jo, man går ind på Facebook og sorterer blandt vennerne: nogle er venner – andre bekendte!

Facebook har oprettet en afdeling, hvor du nemt kan sætte flueben ud for venner, som egentlig blot er bekendte. Du kan således klikke dig ind på siden (du skal være logget ind) og få et overblik over nogle af de venner, som du ikke har ”interageret” med for nyligt. Det er en bedømmelse, som Facebook kommer med. Facebook har analyseret dine handlinger i Bogen, og hvis der er venner, som du kun har lidt kontakt med, foreslår Facebook at du nemt og hurtigt konverterer disse venner til bekendte. På den måde sikrer du at statusopdateringer fra disse bekendte ikke fylder din login-billede alt for meget.

Facebook forsøger at kategorisere vennerne, for eksempel efter by eller arbejdsplads. Herefter får du et overblik over x antal personer. Nu gælder det om at udpege de sande venner. Det gør du ved at fjerne fluebenet ud for deres profilfoto. Når det er gjort, bevæger du dig ned på knappen Føj til bekendte. Herved sørger du for at disse bekendte kun optræder i dit login-billede i ny og næ, men de sande venner er prioriteret. Men hvad er en sand ven? Spørgsmålet svæver i efterårsbrisen…

www.facebook.com/friends/organize

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *