Et godt mobilabonnement?

Et godt mobilabonnement?

Mobilabonnementer er der rigeligt af, og det siges at Danmark er et af de billigste steder i verden når det handler om mobilabonnementer. Der er hård kamp om kunderne, og de store aktører som TDC, Telia, Telenor og 3 har hver især små datterselskaber, som på discountvis serverer det ene fristende mobilabonnement efter det andet. Nu er et nyt mindre teleselskab på banen med et interessant tilbud. Selskabet hedder Zenji, og bag Zenji står 3, som ofte praler med at de har Danmarks bedste dækning. Zenji skiller sig ud fra de andre selskaber ved kun at tilbyde ét abonnement. Et interessant ét, vel at mærke.

Fri tale, 10 GB datatrafik og fri sms og mms. Det hele til en pris på 200 kroner om måneden, og så byder Zenji på en lille ekstra bonuskrølle: alle kunder får 100 bonuspoint hver måned. Disse bonuspoint svarer til 100 kroner, og pointene (pengene) kan bruges i udvalgte butikker. Det betyder med andre ord at man på en måde blot betaler 100 kroner for mobilabonnementet, mens man får 100 kroner som bonus i form af disse point. Pointene kan bruges i butikker som Baresso, Magasin og Matas. Ved at samle point op et halvt års tid, har du altså bonuspoint til en værdi á 600 kroner, som du altså kan handle for i de udpegede butikker.

– Rigtig mange mobilselskaber lokker nye kunder med løfter om guld og grønne skove, men glemmer ofte at belønne og takke deres eksisterende kunder. Hos Zenji er det anderledes. Hos Zenji siger vi tak, fordi du er kunde. Det gør vi ved at belønne alle kunder med bonuspoint, hver eneste måned. Vi tror nemlig på, at kunderne skal gives mere end de forventer fra et mobilselskab, siger Sanela Jankovic, Kommunikations- og marketingchef hos Zenji.

Har du erfaringer med Zenji og deres mobilabonnement?

www.zenji.dk

Related posts

1 Comment

  1. Martin (Hjemmeplejen)

    Tjaa hvis vi skulle skifte til Zenji, ville det på den økonomiske side, koste næsten det dobbelte af hvad vi betaler nu, hos Nettalk. Der får vi en puljeløsning med op til 4 simkort for kr. 365,- om måneden, med mulighed for at optjene yderligere tale når vi handler i NETTO.

    Reply

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *